5G – Seneste nyt om teknologien, netværk, mobilabonnement og bredbånd

På 5G-netværk.dk kan du læse alt, hvad der er værd at vide om 5G-teknologien – 5. generations mobilnet: Hvad er 5G, og hvordan virker teknologien? Og hvornår og i hvilken takt udbredes 5G i Danmark.

Vi giver overblik over, hvor langt de danske teleselskaber er nået med udrulningen af deres 5G-netværk, ligesom du kan se, hvilke mobilabonnementer, telefoner og bredbåndsløsninger der understøtter 5G.

Læs alt om 5G her.

Seneste nyt om 5G

Læs flere artikler om 5G

Hvad er 5G?

5G-netværk.dk gør dig også klogere på de mange muligheder, som 5G-teknologien vil give ikke kun dig som forbruger, men også hele sektorer såsom industrien, sundheds- og landbrugssektoren, og underholdnings- og transportbranchen.

Også vores brug af internetforbundne produkter (IoT) vil eksplodere med indtoget af 5G, som også baner vejen for en fremtid med selvkørende biler. 5G er altså meget mere end en hurtigere mobilforbindelse – 5G er en verden fuld af kommercielle muligheder, tjenester og underholdning.

5G – også kaldet 5G NR (New Radio) – er en forkortelse for 5. generations mobilnetværk og er en videreudvikling af 4. generations mobilnetværk (4G LTE). 5G er den nyeste standard inden for mobilnetværk, som er designet til at håndtere det stigende antal internetforbundne produkter i samfundet. 5G åbner op for, at virksomheder, den offentlige sektor og forbrugere kan forbinde til internettet på helt nye og smartere måder. 5G er så stor en forbedring af 4G, at det bliver anset som et reelt alternativ til fibernet.

I grove træk adskiller 5G sig fra 4G ved at have en meget større kapacitet, højere download- og upload hastigheder og en meget kortere responstid. Det vil sige, at 5G-netværk kan håndtere mange flere brugere og forbundne produkter på én gang, det kan levere en meget højere hastighed, og internetforbundne enheder kan kommunikere med internettet eller med hinanden over 5G med meget mindre forsinkelse, end vi kender fra 4G.

5G kan: IoT, selvkørende biler & true arbejdsmarkedet

5G kommer i de næste mange år til at få en kæmpe indflydelse på vores hverdag. Teknologien kommer især til sin ret inden for internetforbundne produkter, også kaldet IoT-produkter eller Internet of Things, ved brug af en teknologi kaldet Network Slicing. Det vil sige, at et fysisk 5G-netværk deles op i flere virtuelle netværk, der virker uafhængigt af hinanden.

Disse virtuelle netværk oprettes til de mange forskellige behov, der måtte være, f.eks. selvkørende biler, internetforbundne produkter i hjemmet, landbrugs-, industri- og sundhedssektoren. Alt efter hvilke behov de forskellige områder har til hastighed, responstid, kapacitet, sikkerhed og pålidelighed, kan teleselskaberne oprette forskellige ’slices’, så 5G-teknologiens mange fordele anvendes bedst muligt.

I første omgang bliver 5G brugt sammen med smartphones, tablets og smart-produkter til hjemmet såsom 5G-routere, sensorer, overvågningskameraer og termostater. De internetforbundne produkter i hjemmet og i hverdagen vil også være i stand til at kunne kommunikere langt mere effektivt og mere omfattende med hinanden over 5G. Du vil derfor opleve, at smart-produkter kommer til at fylde meget mere i hverdagen, i takt med at IoT-produkter begynder at blive koblet på 5G-mobilnettet.

Selvkørende biler på 5G

På længere sigt vil 5G-mobilnetværk blive anvendt i selvkørende/førerløse biler, så bilerne kan kommunikere ikke kun med internettet, men også med hinanden. Måden, vi fragter os selv fra a til b på, ventes med andre ord at blive revolutioneret fuldstændig.

Du kan for eksempel pendle til og fra arbejde, mens du sidder og arbejder i bilen. Trafikken er ikke noget du vil skænke en tanke. Udrykningskøretøjer kan komme meget hurtigere fra a til b, fordi de kommunikerer med alle selvkørende køretøjer i nærheden og med alle selvkørende biler, færger og busser på strækningen fra Rom til Helsingør.

5G ventes også at blive en vigtig teknologi inden for automatisering af industriel produktion (automatisering af processer), landbrug (overvågning af afgrøder) og på hospitalerne (robotteknologi).

5G, IoT og kunstig intelligens vil ændre arbejdsmarkedet

Automatisering af processer vil også medføre store strukturelle ændringer på arbejdsmarkedet. Mennesker, der i dag arbejder i transportbranchen (folk inden for bus, taxa, tog og fragt), eller som har et timeafregnet arbejde (f.eks. portører, lagerarbejdere, journalister, revisorer og jurister), vil i fremtiden blive udfordret af kunstig intelligens, 5G og IoT.

Teknologien vil medføre en række strukturelle ændringer på arbejdsmarkedet og gøre en lang række af dagens arbejdspladser overflødige. Samtidig vil 5G-teknologien gøde fremvæksten af nye arbejdspladser. Arbejdspladser og funktioner, som vi slet ikke kan forudsige. At fremtiden bliver meget mere teknologiintensiv og vil efterspørge flere ingeniører, programmører og visionære medarbejdere, er der ingen tvivl om.

Hvad velfærdssamfundet så skal stille op med andelen af de mindre begavede borgere, der af medfødte årsager ikke kan indgå i uddannelsesintuitionernes forædlingsproces og træde ind High Tech-intensivt arbejdsmarked som produktive tandhjul, er i dag meget uvist.

At 75 procent af arbejdsstyrken bidrager med beskattet arbejde, er imidlertid en forudsætning for, at velfærdssamfundet kan opretholdes. Måske ligger svaret i beskatning af værdiskabende algoritmer, automatiseringer og robotter.

5G fungerer som 2G, 3G og 4G – men er hurtigere og smartere

5G fungerer i grove træk på samme måde som tidligere generationer mobilnetværk, altså 2G, 3G og 4G. Teleselskaberne i Danmark har delt landet op i såkaldte celler – små geografiske områder, hvor teleselskaberne Telia/Telenor, TDC Group og Teleselskabet 3 har placeret en eller flere antenner, f.eks. på en mast eller en høj bygning. Ligesom 2G, 3G og 4G bruger 5G forskellige radiofrekvenser i de forskellige celler, så antenner i nærheden af hinanden ikke forstyrrer hinanden.

I hver celle er masterne forbundet til en jordfast fibernetforbindelse, som altså er det internetsignal, som antennerne spreder ud til smartphones, tablets og trådløse routere i form af radiobølger i en vis radius. På samme måde sender de trådløse enheder også radiofrekvenser tilbage til antennerne.

Hvor 2G, 3G og 4G sender radiobølger ud i en bred radius fra antennen, fungerer 5G-teknologien dog noget anderledes. 5G-antenner bruger teknologien kaldet ”beamforming” – altså direkte oversat til ”formning af stråler”.

Det betyder med andre ord, at 5G-antenner sender retningsbestemte stråler ud til de enkelte enheder, som kommunikerer med antennen i din mobil eller router. På den måde undgår man ikke kun, at radiostrålerne interfererer med hinanden (Læs: Forstyrrer eller reducerer signalstyrken) – teknologien er også langt mere effektiv og udsender derfor også mindre mobilstråling end tidligere generationer netværk.

Hvilke frekvenser bliver brugt til 5G-mobilnetværk?

Ligesom 2G, 3G og 4G anvender 5G radiostråler inden for et bestemt frekvensområde. Radiobølger, som mobilnetværk som 5G anvender, bruger et relativt lille område af det spektrum, der findes inden for elektromagnetisk stråling, hvor der også findes blandt andet gammastråling, mikrobølger, infrarød stråling og ultraviolet stråling. Nedenstående illustration viser, hvor 5G befinder sig inden for det elektromagnetiske spektrum.

Oversigt over 5G-teknologiens placering i det elektromagnetiske spektrum (Foto: 5g-netværk.dk).

5G har fået tildelt en stor del af radiospektrummet for at kunne øge båndbredden i forhold til 4G. I 5G NR-standarden er der vedtaget to officielle 5G-frekvensområder:

  • Frekvensområde 1 (FR1): Frekvensbånd på under 6 GHz (ofte kaldet sub-6 GHz)
  • Frekvensområde 2 (FR2): Frekvensbånd i området 24 til 100 GHz (ofte kaldet mmWave)

De to 5G-frekvensområder er opdelt i en række frekvensbånd:

Frekvensområde 1 (under 6 GHz):

Bånd Frekvens
n1 2.100 MHz
n2 1.900 MHz
n3 1.800 MHz
n5 850 MHz
n7 2.600 MHz
n8 900 MHz
n12 700 MHz
n14 700 MHz
n18 850 MHz
n20 800 MHz
n25 1.900 MHz
n28 700 MHz
n29 700 MHz
n30 2.300 MHz
n34 2.100 MHz
n38 2.600 MHz
n39 1.900 MHz
n40 2.300 MHz
n41 2.500 MHz
n48 3.500 MHz
n50 1.500 MHz
n51 1.500 MHz
n65 2.100 MHz
n66 1.700 MHz
n70 2.000 MHz
n71 600 MHz
n74 1.500 MHz
n75 1.500 MHz
n76 1.500 MHz
n77 3.700 MHz
n78 3.500 MHz
n79 4.700 MHz
n80 1.800 MHz
n81 900 MHz
n82 800 MHz
n83 700 MHz
n84 2.100 MHz
n86 1.700 MHz
n89 850 MHz
n90 2.500 MHz
n91 800 MHz
1.500 MHz
n92 800 MHz
1.500 MHz
n93 900 MHz
1.500 MHz
n94 900 MHz
1.500 MHz
n95 2.100 MHz

Kilde: 3GPP

Frekvensområde 2 (24 til 100 GHz):

Bånd Frekvens
n257 28 GHz
n258 26 GHz
n260 39 GHz
n261 28 GHz
n7 2.600 MHz

Kilde: 3GPP

5G-frekvenser i Danmark

I de fleste lande bestemmer myndighederne, hvilke frekvensområder på mobilnetværk, som må anvendes. Det gør myndighederne som regel ved at sætte frekvenser på auktion, som teleselskaberne kan byde ind på og betale for adgang til at bruge til deres mobilnet – ofte mod at teleselskaberne skal leve op til nogle dækningskrav og betale til dels betydelige beløb til statskassen.

I Danmark har Energistyrelsen gennemført auktion over frekvensbåndene til 5G-mobilnet på 700 MHz, 900 MHz og 2300 MHz-frekvensbåndet i 2019. Nedenstående frekvensområder anvendes eller vil blive anvendt til 5G i Danmark:

Frekvens 3 TDC NET Telia/Telenor
700 MHz I brug i 2020 I brug i frem­tiden
1.800 MHz I brug i fremtiden
2.300 MHz I brug i fremtiden
3.500 MHz I brug i fremtiden I brug siden 2019 (forsøgs­tillad­else) I brug i 2020/2021

Frekvensbåndene 700 MHz, 2.300 MHz og 3.500 MHz er de frekvensbånd, som de danske teleselskaber vil bygge 5G på til at starte med. Men fordi 5G-mobilnet kan anvende frekvensbånd på helt op til 100 GHz, vil teleselskaberne længere ude i fremtiden udvide deres netværk med højere frekvenser, som øger båndbredden og hastigheden betragteligt.

I efteråret 2020 afholder Energistyrelsen auktioner over frekvensbåndene 1.500 MHz, 2.100 MHz, 3,5 GHz og 26 GHz- samt dele af 2.300 MHz, som åbner op for yderligere kapacitet og højere hastigheder. På sigt vil vi formentlig også se, at teleselskaberne tager et eller flere af disse frekvensbånd i brug.

Ingen af teleselskaberne vil på nuværende tidspunkt røbe, hvornår de tager skridtet mod frekvensområde 2 – altså høje frekvensbånd på mellem 26 og 39 GHz, også kendt som mmWave.

Priser på 5G-mobilabonnement og 5G-bredbånd

De danske teleselskaber investerer massivt i licenser, udbygning og drift af 5G. For at finansiere investeringerne er selskaberne selvsagt nødsaget til at prissætte 5G-baseret mobilabonnement og bredbånd på en sådan måde, at investeringerne kan svare sig.

Priser på 5G-baserede mobilabonnementer og 5G-bredbånd forventes derfor at stige betragteligt og blive væsentligt dyrere end 4G-baseret mobiltelefoni og mobilt bredbånd. Til hvilket niveau priserne på 5G mobilabonnement og bredbånd vil stige, er uvist.

Overgangen fra 3G til 4G i 2015 til 2016 indebar en reel prisstigning på gennemsnitlig 22 procent. At prisen på 5G baserede mobilabonnementer og bredbånd kan blive tilsvarende eller væsentlig højere, bør absolut ikke overraske.

5G-mobilabonnementer giver 100 gange hurtigere internetforbindelser, og de kan desuden skaleres iht. kundernes præferencer for hastighed, dækning, datakapacitet og forsinkelse. Samme skaleringsmuligheder gør sig gældende for 5G-baseret bredbånd.

Prisen på et 5G-mobilabonnement vil utvivlsomt blive væsentlig højere end prisen på mobilabonnement, der udelukkende inkluderer mobildækning og opkobling til 4G-netværk. Det samme vil gælde prisudviklingen for 5G-bredbånd.

”Markant højere priser på 5G-mobilabonnement og 5G-bredbånd er hverken grådighed eller ondskab. Betydelige prisstigninger er ganske enkelt nødvendige. Staten har suget marven ud af de danske teleselskaber, og mobilkundernes gevinster ved 5G-baserede abonnementer på mobiltelefoni og bredbånd er mange gange større end ved tilsvarende 4G-abonnementer. Danskerne, dansk erhvervsliv og det danske samfund som helhed vil tjene stort på 5G-infrastrukturen. Teleselskabernes investeringer i danske 5G-netværk må selvfølgelig give en fornuftig gevinst,” siger Nicolas Fredriksen, teleanalytiker ved Mobilselskabet.

TDC NET udruller 5G i Helsingør (Foto: TDC NET)

TDCs 5G-net

Sammen med svenske Ericsson driver TDC NET det 5G-net, som blandt andet YouSee og TELMORE bruger. I hele 2020 har TDC været i gang med at udrulle 5G ud i danske byer. Den 7. september kunne TDC så åbne for 5G-netværket i de første byer. TDC blev dermed det første teleselskab til at åbne de første dele af sit 5G-netværk i Danmark.

Ligesom 3, Telia og Telenor bruger TDC NET også flere forskellige frekvensbånd på deres 5G-netværk for at opnå en så god kombination af dækning og høje hastigheder som muligt.

Efterhånden som 5G bliver udbredt, vil TDC også udfase de eksisterende 2G- og 3G-net.

Læs mere om TDCs 5G-net her.

TT 5G-netværk (Foto: Telia)

Telia/Telenors 5G-net

Telia og Telia, som sammen driver fællesnetværket TT Netværket med hjælp fra Nokia, har siden 2019 testet 5G i Danmark.

De to teleselskaber forventer at kunne åbne for deres 5G-netværk de første steder i uge 40 i 2020. Landsdækkende 5G-dækning for mobilkunder hos blandt andet Telia, Telenor, Call me, CBB Mobil, kommer derfor først senere – formentlig i 2021.

Ligesom konkurrenten TDC Group satser Telia og Telenor til at starte med på et enkelt 5G-frekvensbånd for senere hen at udbygge 5G-netværket med øvrige frekvenser, som kan forbedre dækningen og hastigheden på nettet.

Udrulningen af 5G betyder også, at Telia inden længe lukker ned for 3G-nettet og senere hen også 2G-nettet.

Læs mere om Telia og Telenors fælles 5G-net.

Teleselskabet 3, 5G-sendemast (Foto: 3)

Teleselskabet 3’s 5G-net

Teleselskabet 3 begyndte at teste 5G-teknologi tilbage i 2017 og begyndte i august 2020 at teste 5G i to danske byer.

3’s 5G-net vil til en start anvende allerede eksisterende frekvensbånd fra 4G-nettet, og senere hen vil teleselskabet supplere med højere frekvenser for at øge båndbredden.

De første kunder hos Teleselskabet 3, OiSTER og andre teleselskaber, som kører på 3’s net, vil kunne hoppe på 5G sidst i 2020. De fleste kunder må vente til 2021 for at kunne bruge 5G.

Som det eneste teleselskab har 3 endnu ikke offentliggjort, om det er Huawei, der skal stå for at drive 5G-nettet ligesom teleselskabets 3G- og 4G-net, eller om 3 skifter til en anden leverandør.

Læs mere om 3’s 5G-net.

Telefoner med 5G

De fleste vil opleve 5G første gang på deres smartphones, der forbinder til teleselskabernes 5G-master.

Men hvilke telefoner understøtter 5G? Det kan du få overblik over i vores oversigt over alle nyere mobiler med 5G. På 5G-netværk.dk kan du se, hvilke 5G-frekvensbånd de nyeste telefoner fra Apple, Samsung, Huawei, OnePlus, Motorola osv. understøtter.

En 5G-telefon er nemlig ikke bare en 5G-telefon. I disse år, hvor 5G stadig er meget nyt, er der nemlig stor forskel på, hvor mange frekvensbånd telefonerne understøtter. Der er også stor forskel på, hvor god en 5G-forbindelse, og hvor god dækning de forskellige telefoner kan få.

Vær derfor meget opmærksom på, at telefonen understøtter de korrekte 5G-frekvensbånd, som de danske teleselskaber bruger på deres 5G-netværk, inden du køber nu telefon.

Se også: Liste over mobiler med 5G og understøttede 5G-frekvensbånd

Hvor hurtigt er 5G?

5G er hurtigt – meget hurtigt. Men hvor hurtigt helt præcist? Der er mange forskellige estimater for, hvor høj en hastighed du kan forvente via 5G. Nogle spår en hastighed på over 1.000 til 2.000 Mbit/s. Andre steder lyder det, at du kan se frem til, at 5G er 100 gange hurtigere end 4G.

TDC Group opnåede i 2018 en hastighed på hele 1,9 Gigabit per sekund på 3,5 GHz-frekvensbåndet, hvilket er 65 gange hurtigere, end hvad TDCs 4G-net kunne præstere i 2018.

Techmediet CNET undersøgte i 2019 en lang række 5G-netværk rundt om i verden og opnåede i praksis en maksimal downloadhastighed på hele 1,8 gigabit i sekundet via mmWave-teknologien. Holdet bag formåede at downloade en to timer lang film på kun 8,2 sekunder via 5G, og på frekvenser under 6 GHz oplevede de downloadhastigheder på mellem 100 og 400 Mbit/s.

Nedenstående skema viser, hvor hurtigt 5G er i forhold til 4G og 3G.

Net­værk­stype Down­load­has­tig­hed (gns.) Down­load­has­tig­hed (maks.) Teo­re­tisk down­load­has­tig­hed
3G 8 Mbit/s 20 Mbit/s 42 Mbit/s
4G 32,5 Mbit/s 90+ Mbit/s 1 Gbit/s
5G 130-240 Mbit/s Ca. 2 Gbit/s 20 Gbit/s

5G er ikke kun hurtigt, når det kommer til download- og uploadhastigheder. En af de største fordele ved 5G er, at det har en væsentligt reduceret responstid (latency). Dermed er 5G, når det anvendes til mobilt bredbånd, en reel konkurrent til fibernet og er for eksempel meget mere velegnet til gaming end 4G.

Net­­værks­type Milli­se­kund­er (ms)
3G 60 ms (faktisk)
4G 50 ms (faktisk)
5G 1 ms (teoretisk)

I praksis viser de første erfaringer fra TDCs 5G-net, at de højeste hastigheder på 3.500 MHz-frekvensbåndet i de større byer ligger på omkring 600-650 Mbit/s i download, mens responstiden ligger på omkring 13 millisekunder, men ned til 7 millisekunder er set.

5G – et alternativ til fibernet

Mange danske hjem og virksomheder har endnu ikke adgang til hurtigt internet. Adgangen til hurtigt internet bliver bedre år for år, men med 5G kan der for alvor kunne skub i udrulningen af hurtigt internet.

5G introducerer 5G Fixed Wireless Access (FWA) – en nem og billig måde at sikre lynhurtigt internet alle steder, hvor der er god 5G-dækning.

5G FWA består i at opsætte en lille antenne (enten indendørs eller udendørs) på huset, lejligheden eller kontoret, som via kabel fodrer en indendørs Wi-Fi-router med lynhurtig internetopkobling. Teknologien spås til at kunne sikre gigabithastigheder inden for få år, hvilket gør 5G FWA til et reelt alternativ til fibernet og andre typer af bredbånd.

Læs mere om, hvordan 5G er et alternativ til fibernet.

Wi-Fi 6 og 5G giver hurtigt mobilt bredbånd

Du kender formentlig også til Wi-Fi – teknologien der sender trådløst internet ud i dit hjem, på arbejdspladsen, i forretninger osv.

Den seneste udgave af Wi-Fi hedder Wi-Fi 6, og selv om Wi-Fi 6 som udgangspunkt ikke har noget som helst med 5G at gøre, komplementerer de to teknologier hinanden rigtigt godt.

Særligt hvis du har planer om at få bredbånd i hjemmet eller på arbejdspladsen via 5G er det vigtigt at sørge for, at routeren understøtter Wi-Fi 6, så du kan få gavn af de høje hastigheder, som 5G kan levere.

Det samme gælder for de produkter, der er koblet på Wi-Fi-forbindelsen, f.eks. ens smartphone, tv og computer.

Læs mere om Wi-Fi 6 & 5G.

Er 5G farligt? Er strålingen sundhedsskadelig?

5G-teknologien har været og er stadig genstand for stor debat og bekymring fra folk, som frygter, at 5G-stråling er farlig og sundhedsskadelig både for mennesker, dyrelivet og miljøet. Er der noget om snakken?

Hvad siger WHO om 5G?

Om elektromagnetiske felter generelt lyder det fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO: ”I forhold til de meget lave mængder af eksponering og hidtidigt indsamlede forskningsresultater er der ingen overbevisende videnskabelig evidens for, at de svage radiobølger fra basestationer og trådløse netværk forårsager farlige og uønskede helbredsbivirkninger.

I forhold til, om 5G udgør en potentiel sundhedsrisiko, oplyser WHO: ”Hidtil, og efter megen forskning er blevet udført, er ingen uønskede helbredsbivirkninger blevet kausalt forbundet til eksponering af trådløse teknologier. Sundhedsrelaterede konklusioner er blevet draget ud fra studier af hele radiospektrummet, men indtil videre er der kun udført få studier af frekvenserne, der skal anvendes til 5G.”

WHO oplyser også, at eksponeringen fra 5G-infrastrukturen omkring 3,5 GHz-frekvensområdet er magen til eksponeringen fra eksisterende basestationer (2G, 3G og 4G, red.). Eksponeringen af 5G vil i højere grad end tidligere afhænge af, hvor folk befinder sig og deres brug af 5G, fordi 5G-teknologien gør brug af mere retningsbestemte stråler. Fordi 5G endnu ikke er færdigudrullet, er WHO stadig i gang med at undersøge, om og i hvilket omfang mængden af eksponering af radiofrekvensfelter ændrer sig på grund af 5G.

Hvor høje er strålingsniveauerne?

Ålborg Universitet offentliggjorde i 2004 en rapport, som omfatter målinger af strålingsniveauerne fra mobilmaster i Ålborg. Den højeste måleværdi var cirka 100 mW/m2 – 100 gange lavere end den anbefalede grænseværdi.

Målinger af strålingsniveauerne på en svensk skole blev i 2009 foretaget af den svenske strålebeskyttelsesmyndighed. Den højeste målte værdi var 1,8 mW/m2, målt i et klasselokale med en WiFi-router og fire bærbare computere, der streamede film fra internettet. Det var cirka 5.500 gange lavere end den anbefalede grænseværdi.

Den svenske strålebeskyttelsesmyndighed har målt strålingsniveauerne i og omkring flere svenske byer, som varierede imellem 6,7 og 0,2 mW/m2. De største bidrag til de målte værdier var mobilmaster til 2G og 3G telekommunikation efterfulgt af mobilmaster til 4G.

Målinger foretaget i Schweiz og Belgien viste en markant stigning i strålingsniveauerne i perioden 2011-2012. Stigningen forklaredes med det stadigt større behov for dataoverførsel via mobilnettet, hvilket har øget strålingsniveauerne fra mobilmaster. Den højeste målte værdi (1,1 V/m) blev målt i et tog i Bruxelles. Til sammenligning er den anbefalede grænseværdi mellem 28 og 61 V/m afhængigt af frekvens.

I Catalonien har regeringen siden 2009 overvåget og dokumenteret intensiteten af radio- og mikrobølgestråling i nærheden af mobilmaster. Målingerne har dokumenteret, at strålingsniveauerne har været svagt stigende i perioden 2013-2017. Det gennemsnitlige strålingsniveau for 2017 blev målt til 2,1 V/m, hvilket er 20-30 gange lavere end de anbefalede grænseværdier.

Den norske strålebeskyttelsesmyndighed målte i perioden 2013-2015 strålingsniveauerne fra mobilmaster forskellige steder i og omkring Kristiansand. De højeste værdier var cirka 2.000 gange lavere end de anbefalede grænseværdier. Målingerne viste, at indførelsen af 4G telekommunikation ikke medførte højere strålingsniveauer.

Målinger i australske børnehaver blev i 2016 præsenteret i en videnskabelig artikel. De målte værdier var cirka 100 gange lavere end de anbefalede grænseværdier. Målingerne viste, at WiFi-routere i børnehaver bidrager meget lidt til børns samlede eksponering sammenlignet med fx signaler fra mobilmaster.

Rambøll har i 2019 foretaget målinger af strålingsniveauerne fra mobilmaster ni forskellige steder i København. De højeste målte strålingsniveauer i gadeplan lå over 200 gange lavere end grænseværdien.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Den primære frygt for 5G går på, at de elektromagnetiske bølger er kræftfremkaldende. IARC (International Agency for Research on Cancer), som er et kræftforskningsinstitut under WHO, klassificerede i 2011 mobilstråling som “muligvis” kræftfremkaldende. Det vil sige, at påvirkningen af elektromagnetiske felter er på en mistankeliste, men der er behov for yderligere forskning for at afklare, om radiobølger er kræftfremkaldende eller ej.

Hvad siger videnskaben og forskerne om 5G?

Gert Frølund Pedersen, professor ved Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet, og en af verdens førende eksperter inden for antenneteknologi, forklarer til Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet, at første etape af 5G-udrulningen foregår ved de lave frekvenser under 6 GHz – altså de radiobølger, der ifølge WHO ikke er evidens for forårsager uønskede helbredsbivirkninger:

“Det er de samme elektromagnetiske bølger. Så om vi kalder det 2G, 3G, 4G eller 5G, er der egentlig ikke den store forskel på,” siger Gert Frølund Pedersen.

Teleselskaberne forventer ifølge Energistyrelsen, at antallet af antennepositioner vil vokse med cirka 10-25 %, og at den samlede stråling ventes at blive forøget med cirka 10-20 % som følge af udrulningen af 5G. Dermed vil strålingen stadig være langt under grænseværdierne. Danmark følger nemlig retningslinjerne for radiobølger fra WHOs underorganisationen, ICNIRP (som er 100 % finansieret af offentlige midler). De EU-bestemte SAR-grænseværdier for stråling fra radiobølger er 2 watt/kilogram for biologisk væv – uanset om der er tale om 2G, 3G, 4G eller 5G. Grænseværdien er sat her ved at dividere det niveau, hvor strålingen begynder at blive skadelig, med en faktor 50.

Der er ifølge DR endnu ikke lavet målinger af strålingen fra 5G-antenner i Danmark, i Storbritanniens regulerings- og konkurrencemyndighed for kommunikationsindustrien, Ofcom, foretaget målinger af strålingen fra 16 positioner i 10 britiske byer. Målingerne viser, at 5G-båndet eksponerede befolkningen for 0,039 % af, eller over 200 gange lavere end, ICNIRP’s anbefalede grænseværdi.

Lars Dittmann, professor i kommunikationssystemer ved DTU, er heller ikke bekymret for strålingen fra 5G. Faktisk mener han, at 5G vil betyde mindre stråling end de tidligere teknologier:

“5G-masterne sender med lavere effekt. Så man kan næsten sige, at vi sandsynligvis bliver udsat for mindre stråling i fremtiden. Og det er et meget styret system, man er meget opmærksom på energiforbrug, så man skruer simpelthen ned eller slukker helt for de enkelte master, når der ikke er behov for dem,” siger han til TjekDet.

Gert Frølund Pedersen fra Aalborg Universitet er enig:

“Omfanget af stråling bliver ikke større. Det bliver faktisk mindre ved at få flere master, der sender med et svagere signal. Specielt inden døre vil man have mange små master, ligesom vi kender fra Wi-Fi. I stedet for en monsterpære, der lyser over det hele, så laver man en masse små lommelygter, kan man næsten kalde det, som så lyser svagere hver især, men til gengæld dækker de så også bedre.”

Om forskningen af elektromagnetisk stråling og sundhedsrisici siger Gert Frølund Pedersen til Dagbladet Information:

”Der eksisterer ingen beviselig sammenhæng mellem elektromagnetisk stråling og så sundhedsrisici. Vi har prøvet at undersøge sammenhænge mange gange, og hver eneste gang vi laver noget, der er af en god forskningsmæssig kvalitet, så ser vi ingen sammenhæng. Det har vi gjort de seneste 25 år, og når jeg siger vi, så er det altså ikke kun det, jeg selv har været involveret i, men forskningen generelt”.

Til Videnskab.dk siger Lars Dittmann fra DTU:

”Debatten om 5G blusser fuldstændig hysterisk op for tiden. Men 5G giver ikke kraftigere elektromagnetiske felter end de tidligere netværk. Ingen af de store, solide studier, der er lavet, indikerer, at teknologien skulle være farlig eller sundhedsskadelig”.

Flere af forskerne nævner ifølge Videnskab.dk, at mange af studierne af de sundhedsmæssige effekter af radiobølger og antenner, som kritikere af 5G refererer til, er usikre og af tvivlsom kvalitet. Tag for eksempel den amerikanske professor emeritus Martin Pall, som mange kritikere af 5G refererer til. Ifølge Videnskab.dk tilhører han en relativt lille gruppe forskere, der mener, at radiobølger er sundhedsskadelige – blandt andet i Martin Palls videnskabelige artikel ”Wi-Fi er en alvorlig trussel mod folkesundheden”.

Men ifølge professor Alberto Nájera Lopéz, der forsker i netværksteknologi og folkesundhed på Medicinsk Institut ved Universidad de Castilla-La Mancha i Spanien, er Palls artikel ”videnskabeligt uredelig”. Ifølge Alberto Nájera Lopéz har Pall håndplukket de studier, der understøtter det budskab, han gerne vil have frem – stik imod god forskningsskik, som indebærer at systematiske, videnskabelige reviews efter strenge krav.

Også Karsten Juhl Jørgensen, som laver videnskabelige og kritiske gennemgange af den forskning, der bliver publiceret om effekten af lægemidler, er kritisk over for Martin Palls forskning:

”Man kan udfordre, om det (Palls artikel, red.) overhovedet er videnskab. For mig at se er det bare en tekst, der er frit forfattet af en enkelt person. Den slags kan man ikke bruge til noget i videnskabelig forstand,” siger han til Videnskab.dk.

Er 5G skyld i coronavirus?

5G er også blevet sat i forbindelse med coronavirus, hvilket har ført til, at antennemaster i flere lande er blevet brændt ned af kritikere. Den ene type af konspirationsteorier hævder, at 5G kan svække immunsystemet og på den måde gøre folk mere modtagelige over for coronavirus. Andre konspirationsteorier går på, at coronavirus kan blive overført gennem 5G-teknologien.

Over for BBC understreger Adam Finn, professor i pædiatri ved University of Bristol, at teorierne ikke holder i praksis:

”Den nuværende epidemi er forårsaget af en virus, der er vandret fra en inficeret person til en anden. Vi ved, at det er sandt. Vi har endda virussen fra en smittet person til at gro i vores laboratorium. Virusserne og elektromagnetiske bølger, der får mobiltelefoner og internetforbindelser til at virke, er forskellige ting. Lige så forskellige som kalk og ost,” sagde han i april 2020.

Der er brug for mere forskning i, om 5G er sundhedsskadeligt

Overordnet set efterlyser WHO, forskere, Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse mere forskning af 5G og potentielle sundhedsbivirkninger. En af dem er den ungarske professor, Myrtill Simkó, som for de tyske myndigheder forsker i, hvordan elektromagnetisk stråling påvirker celler i dyr.

Hun udgav i september 2019 et såkaldt oversigtsstudie over 94 forskningsartikler om 5G-signalers påvirkning af helbredet på både celler og forsøgsdyr. Hun konkluderede, at mange af forskningsartiklerne er af dårlig kvalitet og derfor ikke har særlig stor forskningsmæssig værdi. Derfor konkluderede hun også, at der er brug for mere forskning på området, før man kan sige noget med sikkerhed.

”Forskningen viser ingen farlige eller skadelige effekter af strålingen, men der er stadig mange ubesvarede spørgsmål, og det vil der altid være, fordi det er umuligt at bevise, at noget ikke har en effekt,” siger hun til DR.

Vil du vide mere om forskningen af 5G og potentielle sundhedsbivirkninger? Så kan du med fordel lytte til serien ”Frygten for 5G” i P1-programmet ”Digitalt”.

FAQ om 5G

Vil du vide mere om 5G? Frygt ej!

Herunder kan du få endnu større indsigt i, hvad 5G er for en teknologi, hvilke fordele der er ved 5G og hvilke anvendelsesmuligheder der er ved teknologien.

Hvad er 5G?

5G er den 5. generation af mobilnetværk. Denne generation vil spille en langt større rolle end tidligere generationer og give os lynhurtigt internet, høj stabilitet, lav responstid og masser af kapacitet.

5G vil forbedre mobilnetværket til ikke kun at sammenkoble mennesker, men også sammenkoble og styre maskiner, objekter og enheder med hinanden via internetforbindelser. 5G vil levere nye niveauer af performance og effektivitet, der vil give nye brugeroplevelser og forbinde nye brancher. 5G vil levere internethastigheder på op til 20 gigabit i sekundet, ultrakorte svartider, enorm kapacitet og en mere ensartet brugeroplevelse af internettet.

5G-teknologien vil være en game-changer for mange brancher, institutioner, regioner og mennesker verden over. 5G-teknologier vil hertil skabe omfattende global økonomisk vækst og mange millioner nye arbejdspladser. Og ja, 5G-teknologien vil også omvælte og true de vestlige velfærdssamfund.

Hvad er de andre generationer af mobilnetværk?

De andre generationer af mobilnetværk er 1G, 2G, 3G og 4G.

  • 1G leverede analog mobiltelefoni
  • 2G introducerede digital mobiltelefoni (GSM) og SMS
  • 3G gav adgang til mobildata (UMTS)
  • 4G LTE indvarslede æraen med mobilt internet

Hvad er fordelene ved 5G?

5G er en ny form for mobilt netværk: en innovationsplatform, der ikke kun vil forbedre nutidens mobile bredbåndstjenester, men som også vil udvide mobilnetværket til at understøtte en bred mangfoldighed af enheder og tjenester og forbinde etablerede såvel nye brancher med forbedret performance og effektivitet samt lavere omkostninger. 5G vil omdefinere en bred vifte af brancher med internetforbundne tjenester fra detailhandel til uddannelse, transport til underholdning – og alt derimellem. Vi ser 5G som en teknologi, der er lige så transformativ, som introduktionen af bilen, elektriciteten og flyvemaskinen var i sin tid.

Flere internationale metastudier viser, at forventningerne til de økonomiske effekter som følge af 5G teknologien generelt er meget store. Bl.a. har en række forskere engageret af den faglige forening IEEE udgivet et meget citeret studie, 5G-Enabled Tactile Internet, i hvilket de estimerer den årlige globale værdiskabelse som følge af 5G teknologien til mere end 130 milliarder kroner. Det svarer cirka til 18 procent af dagens (2020) samlede globale bruttonationalprodukt.

En del studier er betydeligt mere positive, mens andre er mere nøgterne i deres spådomme. Der hersker imidlertid ingen tvivl om, at 5G-teknologien vil skabe betydelig global økonomisk vækst, og så har vi endda ikke set på værdien af synergierne, der unægtelig også vil skabes mellem 5G og kunstig intelligens.

Vores gennemsnitlige billede af dagens tilgængelige studier – og nej, vi har slet ikke læst dem alle – er, at den fulde økonomiske effekt af 5G skønnes at blive realiseret over hele verden i 2040, og at den årlige globale værdiskabelse på dette tidspunkt vil ligge på cirka 80 milliarder kroner.

Flere undersøgelser, som vi har kigget på, antyder også, at 5G-værdikæden (producenter, udbydere, indholdsudviklere, app-udviklere og forbrugere) alene kan generere en samlet værdiskabelse i form af indtægter i 2040 på cirka 23 milliarder kroner og understøtte op til 22 millioner jobs. Selvfølgelig er der mange kommende og nye anvendelsesmuligheder, der endnu ikke er helt defineret eller endda ikke er kendt i dag. Derfor vil kun tiden vise, hvad den fulde “5G-effekt” vil være.

Hvilke tjenester og anvendelsesmuligheder giver 5G?

Generelt kan anvendelsesmulighederne med 5G kategoriseres i tre hovedtyper af forbundne tjenester:

  1. Forbedret mobilt bredbånd:
    5G vil ikke kun gøre vores smartphones bedre, men vil også give nye fordybende oplevelser såsom Virtual Reality (VR) og Augmented Reality (AR) med hurtigere og mere ensartede datahastigheder, kortere responstid og lavere dataomkostninger per bit. Med indtoget af 5G vil man også kunne forvente at få samme hastighed over mobilt bredbånd via 5G som fibernet. Internethastigheder på 1 Gbit/s eller højere vil være realistisk, uanset om internettet tilgås direkte fra mobilmasterne eller via en fremtidig Wi-Fi 6-forbindelse (5G Fixed Wireless Access). Med andre ord vil oplevelsen af mobilt bredbånd blive mere ensartet – og ikke mindst hurtig – uanset hvilken trådløs terminal man benytter.
  2. Missionskritisk kommunikation:
    5G vil muliggøre nye tjenester, der kan omdanne brancher med ultra-pålidelige/-tilgængelige tilslutninger med kort responstid til f.eks. fjernstyring af kritisk infrastruktur, køretøjer og medicinske procedurer.
  3. Omfattende Internet of Things (tingenes internet):
    5G vil problemfrit kunne forbinde et omfattende antal indbyggede sensorer i stort set alt i kraft af evnen til at nedskalere datahastigheder, strømforbrug og mobilitet for at levere ekstremt smidige løsninger med lave omkostninger.
  4. Fremtidssikret:
    En afgørende egenskab ved 5G er også, at 5G er designet til at være fremtidssikret – evnen til fleksibelt at understøtte fremtidige tjenester, der er ukendte i dag.

Hvor hurtigt er 5G?

Ifølge krav i standarden International Mobile Telecommunications-2020 (IMT-2020 Standard) forventes 5G at levere peak datahastigheder på op til 20 gigabit i sekundet.

Men 5G er meget mere end blot høje internethastigheder. Ud over højere maksimale datahastigheder vil 5G give meget større netværkskapacitet ved at også anvende nye frekvensområder såsom millimeterbølger (mmWave). 5G vil også levere meget kortere latency, hvilket giver en hurtigere øjeblikkelig respons samt en samlet mere ensartet brugeroplevelse, hvor datahastigheder forbliver konsekvent høje, selv når brugerne bevæger sig rundt. Desuden vil de nye 5G NR (New Radio)-mobilnetværk blive understøttet af gigabit-LTE (LTE Advanced) som et dækningsgrundlag, der vil give landsdækkende gigabithastigheder.

Hvad er de vigtigste 5G-teknologier?

Med 5G NR (New Radio) følger en bred vifte af teknologiopfindelser både i grænsefladen for opbygningen af det mobile netværk samt det såkaldte 5G NextGen-kernenetværk.

Den nye 5G NR-luftgrænseflade introducerer mange grundlæggende trådløse opfindelser. Følgende fem opfindelser kan få enormt stor betydning for 5G-teknologien:

  1. Skalerbar OFDM-numerologi med 2n-skalering af subcarrier-afstand
  2. Fleksibelt, dynamisk, selvstændigt TDD-subframe design
  3. Avanceret, fleksibel LDPC-kanalkodning
  4. Avancerede omfattende MIMO-antenneteknologier
  5. Avancerede frekvensdelingsteknikker

For flere detaljer om disse centrale 5G NR-teknologier henviser vi til dette blogindlæg om 5G NR-opfindelser.

Hvordan fungerer 5G?

Ligesom 4G LTE er 5G også baseret på signalmodulationstilstanden OFDM (Orthogonal frequency-division multiplexing) og fungerer efter de samme principper for mobilnetværk. Men den nye 5G NR (New Radio)-luftgrænseflade vil yderligere forbedre OFDM til at levere en langt højere grad af fleksibilitet og skalerbarhed. Læs evt. mere om OFDM.

5G vil ikke kun levere hurtigere og bedre mobile bredbåndstjenester sammenlignet med 4G LTE, men vil også udvides til at omfatte nye tjenesteområder såsom missionskritisk kommunikation og tilslutning til det omfattende Internet of Things (tingenes internet). Dette muliggøres af mange nye 5G NR-luftgrænsefladedesignteknikker såsom et nyt selvstændigt TDD-subframedesign. Læs evt. mere om TDD-subframedesign.

Hvornår bliver 5G tilgængelig?

5G blev tilgængeligt i Danmark 7. september, hvor TDC åbnede sit 5G-netværk for 80 procent af befolkningen. Udrulningen fortsætter resten af 2020, hvor 90 % af danskerne har 5G-dækning på TDCs net. Telia begynder at rulle 5G ud i København og Allborg i uge 40 i 2020 i år. Teleselskabet 3 begynder sin 5G-udrulningen i slutningen af 2020. Standardiseringsorganet 3GPP, der er med til at definere 5G, har truffet en beslutning om at fremskynde den indledende fase af 5G NR (New Radio) – den nye globale 5G standard – til at begynde i 2020.

Det er vigtigt at bemærke, at teleselskabernes indledende 5G NR-implementeringer vil fokusere på forbedrede brugercases for brug af mobilt bredbånd for at øge kapaciteten på deres netværk og give en forbedret oplevelse på mobilt bredbånd, dvs. højere hastigheder, kortere responstider osv.

Som med tidligere generationer af mobilnet vil det tage tid at udbrede det nye 5G-netværk. 4G LTE vil i mange år fremover fortsætte med at vokse og udgøre grundlaget for 5G-mobiloplevelsen (via multi-konnektivitet) ved at levere gigabithastigheder uden for 5G-dækningsområder.

Hvad koster 5G?

5G er endnu ikke blevet prissat, men vi forventer kraftigt differentierede priser. 5G-baserede mobilabonnementer og mobilt bredbånd med 5G-hastigheder vil blive markant dyrere end tilsvarende baseret på 4G. Tommelfingerregel: Jo hurtigere, jo mere stabil, jo lavere responstid, des flere penge vil 5G-abonnementet/forbindelsen koste.

Et centralt 5G-mål er at sænke omkostningerne per bit (dataomkostninger) sammenlignet med 4G LTE. Dette opnås ved at udnytte nye og bredere frekvensbånd i højere frekvensområder, herunder mmWave-båndet.

Dette kan potentielt give mobiloperatørerne mulighed for at fortsætte med at tilbyde abonnementer med ubegrænset dataforbrug – og det selv med et kraftigt stigende dataforbrug pr. bruger. Dette kan også give mulighed for nye brugercases og gøre flere anvendelsesmåder økonomisk bæredygtige til bredere anvendelse i et 5G-netværk. For eksempel kan 5G bidrage til at udbrede Augmented Reality og Virtual Reality, hvilket også i dag er muligt med 4G LTE, men som er begrænset af netværkskapacitet, dataomkostninger og forsinkelser i dataudveksling (responstid).

Teleselskabernes marginalomkostninger vil, når alt er oppe at spille om mange år, blive væsentlig lavere end ved dagens 4G-netværk. Når alt kommer til alt, handler prisen dog om udbud og efterspørgsel.

Vores bud er, at teleselskaberne på sigt får reduceret deres omkostninger ved at levere 5G, men at de samtidig øger deres indtjening ved generelt højere priser og større brug af differentierede priser.

Hvem arbejder på 5G?

5G-teknologien drives af 3GPP, som er det standardiseringsorgan, der også stod for udviklingen af 3G UMTS- og 4G LTE-standarderne. 3GPP er en gruppe af virksomheder på tværs af hele det globale mobile økosystem, som alle arbejder på 5G. Denne gruppe omfatter alt fra infrastrukturleverandører og komponent/enhedsfabrikanter til teleoperatører, vertikale tjenesteudbydere og brancheorganisationer.

Effekten af 5G vil være meget større end tidligere netværksgenerationer. Udviklingskravene til de nye 5G-net er udvidet fra de traditionelle netværksoperatører til også at omfatte brancher som f.eks. bilindustrien, sundheds- og hospitalsvæsenet og landsbrugssektoren. Derfor vil 3GPP se en bølge af nye medlemmer, der omfatter en bred vifte af forskellige brancher.

I Danmark er det TDC, Telenor, Telia og Teleselskabet 3, der vil udbygge, drive og vedligeholde de danske 5G-netværk. Øvrige mobilselskaber og bredbåndsselskaber forventes med tiden at leje sig ind på operatørernes 5G-netværk eller på anden måde få kommerciel adgang til et eller flere af de danske 5G-netværk.

Hvad er forskellen mellem 4G og 5G?

Der er flere forskelle mellem 4G og 5G:

  1. 5G er en samlet platform, der kan skaleres og differentieres
  2. 5G udnytter radiofrekvenser bedre end 4G
  3. 5G er hurtigere end 4G
  4. 5G har større kapacitet end 4G
  5. 5G har kortere forsinkelse end 4G

1.   5G er en samlet platform, der er mere fleksibel og hurtigere end 4G

Mens 4G LTE fokuserede på at levere meget hurtigere mobile bredbåndstjenester end 3G, er 5G designet til at være en forenet og smartere platform, der ikke kun vil forbedre mobile bredbåndsoplevelser, men også understøtte nye tjenester som missionskritisk kommunikation og det omfattende Internet of Things (tingenes internet). 5G vil også understøtte alle frekvenstyper (tilladelsesbaserede, delt, tilladelsesfri) og båndbredder (lav, mellem og høj), en bred vifte af implementeringsmodeller (fra traditionelle makroceller til hotspots) såvel som nye måder at oprette internetforbindelser på (f.eks. enhed-til-enhed og multi-hop mesh).

2.  5G udnytter frekvenser bedre end 4G

5G vil også få mest muligt ud af hver eneste smule frekvensspektrum på tværs af en bred vifte af tilgængelige frekvenser, regulatoriske paradigmer og frekvensbånd – fra lave bånd under 1 GHz, til mellembånd fra 1 GHz til 6 GHz og til høje frekvensbånd kendt som millimeterbølger.

3.  5G er hurtigere end 4G

5G vil være betydeligt hurtigere end 4G og levere maksimale datahastigheder på op til 20 gigabit per sekund og gennemsnitlige datahastigheder, der ligger på 100+ megabit per sekund.

4.  5G har større kapacitet end 4G

5G vil understøtte en stigning i trafikkapacitet og netværkseffektivitet på mere end 100 gange.

5.  5G har kortere responstid end 4G

5G vil understøtte en stigning i trafikkapacitet og netværkseffektivitet på mere end 100 gange.

Hvad er 5G Wi-Fi?

5G Wi-Fi er ikke noget, der eksisterer. 5G er den næste generations mobilteknologi, som er defineret af 3GPP (3rd Generation Partnership Project). 3GPP er standardiseringsorganet, der også stod for udviklingen af 3G UMTS- og 4G LTE-standarderne.

Wi-Fi er defineret og standardiseret af den faglige forening IEEE og er fremmet og certificeret af Wi-Fi Alliance – ikke 3GPP. Wi-Fi og 5G har således intet med hinanden af gøre.

Med indtoget af 5G-netværk vil det dog forventes, at der kan udbydes trådløst bredbånd med downloadhastigheder på 20 gigabit i sekundet eller hurtigere. Teknologier og standarder har det jo med at udvikles og forædles i takt.

5G-netværk i Danmark?

Næsten et årti er blevet brugt på at udvikle 5G-teknologierne og standarden, som 5G skal opfylde, og endelig er 5G ved at blive en realitet – også i Danmark. Danske teleselskaber begyndte at udrulle 5G til udvalgte byer i slutningen af 2019, og 5G er allerede rullet ud i flere byer rundt om i Danmark i år, og langt mere omfattende udrulninger forventes i 2021.

Lige nu ser det ud som om, der er flere spørgsmål om 5G, end der er svar. Nogle undrer sig over, hvad 5G er, og om de nogensinde kommer til at opleve 5G i deres by, mens andre er mere interesseret i 5G-smartphones. Og selvfølgelig er der debatten om, hvilken udbyder der kommer til at have det bedste 5G-netværk i Danmark.

Kampen om det bedste 5G-netværk i Danmark vil garanteret buldre frem og tilbage i mange år fremover. TDC, Telenor, Telia og teleselskabet 3 vil slå på stortrommen, hver gang de sætter nye 5G-master op og lægger ny dansk muld under deres 5G-sendemaster. Sandheden er, at 5G i 2020 er i sin spæde start, og at der kommer til at gå 10 – måske endda 20 år, før teleselskaberne og evt. andre udbydere reelt kan tilbyde ægte 5G-netværk (5G som defineret af 3GPP) i hele Danmark.

Udbygningen af de danske 5G-netværk bliver en lang, men meget interessant rejse, og her på 5G-netværk.dk vil vi dække hvert et spadestik, følge med i udviklingen og dække nyhedsstrømmen om 5G-teknologier, tjenester, løsninger og produkter.

Se også: Teknisk forklaring på 5G

Kilder:

33GPP5GUK • BBC (1, 2) • Berlingske (1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8) • CNET • Computerworld (1, 2, 3, 4, 5, 6)  • Dagbladet Information • DR (1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9) • EMF Explained (AMTA/GSMA/MWF) • Energistyrelsen (1, 2, 3, 4, 5) • EricssonEuropa-Kommissionen • Frygten for 5G (1:5, 2:5, 3:5, 4:5, 5:5) • Ingeniøren (1, 2, 3, 4) • Kim Christensen, netværksdirektør, Hi3G Denmark ApS • Kræftens BekæmpelseLearn Engineering • Mads Houe, pressechef, Telia Danmark • MetaswitchQorvoRF Wireless WorldSpectrum EnterpriseSpeedtest.net • Sundhedsstyrelsen (1, 2, 3) • TDC Group • TDC NET • TechSpot • Telia • The New York TimesTjekDet • Videnskab.dk (1, 2) • WHO • WHO (1, 2)