5G-boom: Halvdelen af mobilforbindelserne er 5G i 2029

5G-forbindelser forventes at udgøre 51 procent af det samlede antal mobilforbindelser på globalt plan i 2029, viser nye tal fra GSMA.

5G-boom: Halvdelen af mobilforbindelserne er 5G i 2029

Det går fremad for 5G-teknologien. Selv om udrulningen ikke er sket så hurtigt, som man forventede – særligt i Europa – vokser 5G-teknologien ikke desto mindre år for år i udbredelse.

Nye tal fra GSMA Intelligence viser, at 5G-forbindelser vil udgøre 51 procent af alle mobilforbindelser i 2029 – altså om fem år. Og i 2030 vil tallet være øget til 56 procent.

I slutningen af sidste år nåede det samlede antal 5G-forbindelser op på 1,6 milliarder ifølge GSMA Intelligence-undersøgelsen.

Læs også: Salget af 5G-telefoner når vild milepæl

101 lande har 5G – 64 flere er på vej med 5G

I januar 2024 havde 261 teleoperatører i 101 lande lanceret kommercielle 5G-tjenester, og mere end 90 teleoperatører fra 64 lande har forpligtet sig til at udrulle 5G.

Af de 261 kommercielle 5G-tjenester, der er tilgængelige, er 47 af disse 5G Standalone (SA)-netværk. Yderligere 89 planlagte udrulninger er planlagt.

GSMA Intelligence-data viser også, at erhvervssegmentet nu tæller 10,7 milliarder IoT-forbindelser – mod 10,5 milliarder forbindelser til forbrugere. Dette momentum forventes at fortsætte, idet erhvervsforbindelser mere end fordobles til 38,5 milliarder i 2030.

Intelligente bygninger og intelligent produktion tegner sig for henholdsvis 34 procent og 16 procent af de samlede mobilforbindelser i virksomheder.

Danmark venter på 5G mmWave

I Danmark har vi haft 5G siden slutningen af 2020, og TDC NET har som det første teleselskab gjort brug af 5G standalone (SA) – også kaldet ægte 5G. Næste udvikling bliver, at 5G mmWave skal udbredes. 5G mmWave er de høje 5G-frekvenser på flere gigabit i sekundet, men indtil videre er der ikke nogen mobiltelefoner og 5G-routere herhjemme, der understøtter frekvenserne.

Læs også: Hvor bliver 5G mmWave i Danmark af?

5G-Advanced er på vej

Undersøgelsen viser også, at over halvdelen af teleselskaberne forventer at begynde at implementere 5G-Advanced inden for et år efter den kommercielle tilgængelighed af 5G-Advanced. Opgraderingen er hovedsageligt drevet af prioriterede brugsscenarier som 5G multicast-tjenester og billig IoT-understøttelse.

“Den tidlige succes med 5G var drevet af forbedret mobilt bredbånd (EMBB) og EMBB-relaterede krav til netværkstrafik. Men selvom forbrugerkravene vil fortsætte deres udvikling, ser vi nu brugsscenarier, der rækker ud over det,” siger Peter Jarich, der er leder af GSMAi, og tilføjer:

”Der dukker nu muligheder op inden for områder som API-indtægtsgenerering og 5G RedCap til IoT i virksomheder – alt sammen understøttet af 5G-Advanced og 5G SA-netværk. 5G SA indfrier 5G’s tidlige løfter, især hvor network slicing, lav latenstid og massive IoT-funktioner, der er knyttet til virksomhedens servicebehov, kan opfyldes. 5G-Advanced vil kun udvide det yderligere.”

Læs også: 75 % af 5G-netværk er opgraderet til 5G-Advanced i 2030