Det store 5G-leksikon: Alle 5G-begreber fra A til Å

Hvad betyder mmWave, RAN, NSA, downlink, uplink, MIMO, backhaul, beamforming og alle de andre 5G-relaterede begreber? Få forklaringen på dem alle her.

Det store 5G-leksikon: Alle 5G-begreber fra A til Å

5G-teknologien er en verden fuld af nye begreber. Nogle virker måske genkendelige fra tidligere netværksteknologier (1G, 2G/EDGE, 3G og 4G/LTE), men der er kommet mange nye begreber til, som kræver en introduktion.

Vi har samlet en ordbog med forklaringer over alle de begreber og ord inden for 5G-verdenen, som er værd at kende til:

0-9 A B C D E F G H I K L M N O P Q R S T U V W X

0-9

2G: Anden generations digitale mobilnet brugt af mobiltelefoner og en direkte afløser til første generation (1G). Bruges primært til telefonopkald.

3G: Tredje generations trådløse mobilteknologi, som understøtter mindst 200 Kbit/s overførelseshastighed.

3rd Generation Partnership Project (3GPP): Et branchesamarbejde, der organiserer udviklingen og styringen af standarder til mobil komunikation. 5G styres af 3GPP-standarder.

4G: Fjerde generations mobilkommunikationsteknologi – efterfølgeren til 3G. Understøtter opkald, video, data og internetadgang. Kan understøtte op til 1 Gbit/s.

5G: Femte generations mobilkommunikationsteknologi, som understøtter hurtigere datahastigheder, højere båndbredde og lavere responstid.

A

AAT – antenna array tool: Softwareværktøj til indlejring af antenneparametre og strålingsmønstre i testscenarier.

ACP – adacent channel power: Effekten i en frekvenskanal ved siden af en specificeret kanal.

ACPR – adjacent channel power ratio: Forholdet mellem effekten i en specificeret frekvenskanals båndbredde og den samlede effekt.

ACLR – adjacent channel leakage ratio: Forholdet mellem den overførte effekt på en tildelt kanal og effekten modtaget på den tilstødende kanal efter at have passeret gennem et såkaldt root-raised-cosine filter (RRC).

AM distortion: Uønsket forvrængning forårsaget af variation i svingningshøjden i et kommunikationssystem.

AMF – access and mobility mangement function: En component af 3GPP-kernenetværksarkitektren, der styrer registreringen, godkendelsen, identificeringen og mobiliteten af brugerterminaler.

AM/PM distortion: Uønsket forvrængning, der forårsager signalforringelse i et kommunikationssystem, typisk som følge af interaktion mellem en forstærkers fasereaktion og effektniveau (eller svingningshøjde) af indgangssignalet.

Antennevekselvirkning: En teori, der siger, at en antennes sendeegenskaber vil være identisk med antennens modtageegenskaber i en givet medium.

AUSF – authentication server function: En vigtig del af 5G-kernenetværk, der bruges til at facilitere sikkerhedsprocesser. AUSF godkender brugerudstyr og opbevarer godkendelsesnøgler.

AWG – Arbitrary waveform generator: Elektrisk udstyr, der bruges til at generere signaler til injektion i en enhed under test (DUT) for at karakterisere dens ydeevne.

B

Backhaul: Den del af netværket, som står for at transportere kommunikationsdata mellem baseband unit (BBU) og kernenetværket.

Base station network emulator: Et værktøj til at simulere protokol- og netværkstrafik i et testmiljø. Fungerer sammen med UE-emulering og kanalemulering for at give et ende-til-ende-system til test og måling af 5G-netværks ydeevne i skala.

BBU – baseband unit: En komponent af basestation. Udstyr som håndterer radiokommunikation og radiokontrolbehandlingsfunktioner. Baseband unit konverterer data til et digitalt signal og sender det til en remote radio head (RRH), som konverterer det til et analogt signal.

Beam acquisition: Processen med at finde og forbinde med brugerenheder. Denne proces ændrer sig markant med 5G med anvendelsen af meget retningsbestemte antennearrays og beamforming-teknikker.

Beamforming: Metoden til at anvende relative fase- og svingningshøjdeforskydninger på hvert antenneelement for at forme og give diskret ontrol af retningen af en transmitteret stråle.

Beam steering: Et sæt teknikker brugt til at fokusere retningen og formen på en radiostråle. I trådløs kommunikation ændrer beamsteering retningen på signalet og indsnævrer bredden på det overførte signal.

C

Carrier aggregation: En vigtig funktion indført i LTA-Advanced, som giver teleselskaber mulighed for at kombinere flere carriers in fragmenterede frekvensbånd for at øge de maksimale datahastigheder og den samlede kapacitet på et netværk.

CATR – compact antenne test range: Udstyr til test af antenner ved frekvenser i afstande, som er vanskelige at nå. CATR anvender den 3GPP-godkendte indirect far-field (IFF)-testmetode til at overvinde vejtab og problemer med for stor afstand i forbindelse med 5G-kommunikation.

CE – channel emulator: Elektronisk udstyr der muliggør test i realtid af trådløse enheder og basestationer. Kanalemulering simulerer forringelserne i den virkelige verden for at validere basestationers ydeevne, chipset og enheder.

CIR – channel impulse reponse: Korrelationen mellem det modtagne signal sammenholdt med det overførte signal under test.

CoMP – coordinated multipoint: En teknik hvor flere basestationer kan koordinere downlink-overførsel (fra basestation til brugerudstyr) og uplink-overførsel (fra brugerudstyr til basestation) for at forbedre den generelle stabilitet og ydeevne.

CPE – common phase error: En måling af støj ved ortogonal frekvensdeling multiplexing (OFDM). CPE beskriver gennemsnittet af fasestøjsekvensen, der dækker et OFDM-symbol.

CP-OFDM – Cyclic prefix orthogonal frequency division multiplexing: En teknik, der burger cyclic prefixes (CP) i stedet for null guards, som beskytter OFDM-signaler fra intersymbol interference (ISI).

CPRI – Common public radio interface: En grænsefladespecifikationsstandard, der definerer en lag 1- og lag 2-grænseflade til at forbinde radioudstyr, f.eks. radiohoveder på tårne, med anden infrastruktur til kontrol af radioudstyr placeret ved tårnets base eller i en central facilitet.

C-RAN – Centralized RAN: En RAN-arkitektur, der separerer baseband-funktioner fra antenner og remote radio heads (RRH) og sammenlægger baseband-funktioner i centraliserede baseband units (BBU). En konkurrerende arkitektur til multi-access edge computing (MEC).

CRS – Cell-specific reference signal: Et signal overført til at estimere kanalen mellem basestationen og brugerudstyret som et referencepunkt til downlink-effekten.

CSI – Channel state information: Refererer til kendte egenskaber af en kommunikationsforbindelse. 5G NR specificerer et nyt framework for strålestyring for CSI-erhvervelse for at reducere koblingen mellem målinger og rapportering for at styre forskellige stråler dynamisk.

CUPS – Control user plane separation: Grundlæggende koncept for 5G-netværk, der gør det muligt for operatører uafhængigt af hinanden at skalere kontrolplanet og brugerplanet i mobilnetværk efter behov.

D

Dataniveau: Den del af et netværk, hvorigennem brugerpakker overføres. Det er ofte inkluderet i diagrammer for at give en visuel fremstilling af brugertrafik.

DFF – Direct far field: En over the air-testmetode brugt I 5G, som involverer montering af enheder under test på en aktuator, der roterer i azimut og højde. Denne proces gør det muligt at måle DUT i enhver vinkel i en 3D-sfære.

DFT-s-OFDM – Discrete Fourier transform spread orthogonal frequency division multiplexing: Et valgfrit modulationsformat, der anvendes til uplink i 5G NR. Bruger diskret fouriertransformation til at kode digitale data på flere frekvenskanaler.

DL – downlink: Transmissionsvejen fra basestationen til brugerudstyr (UE). I 5G er DL-bølgeformen ortogonal frekvensdivisionsmultiplexing (OFDM).

DUT – device under test: Device under test (DUT), equipment under test (EUT), system under test (SUT) og unit under test (UUT) er begreber, der bruges til at referere til enheder, der gennemgår målingsprocedurer.

E

EIRP – Effective isotropic radiated power: En IEEE-standardiseret definition til måling af den udstrålede effekt fra en antenne i en bestemt retning.

eLTE eNB: En udviklet 4G eNodeB (eller eNB), der kan understøtte konnektivitet til 4G evolved packet core (EPC) og til næste generations 5G-kernenetværk (NGC eller NGCN).

eMBB – Enhanced mobile broadband: En af de tre primære anvenderlser defineret i IMT-2020-visionen. Henviser til 5G-topmålet og gennemsnitlige datahastigheder, kapacitet og dækning sammenlignet med konventionelt mobilt bredbånd (MBB). eMBB specificerer et 5G-design, der kan understøtte op til 20 Gbit/s i downlink og 10 Gbit/s i uplink.

eNB – Evolved Node B eller eNodeB: Basestationer, der er tilsluttet netværket, og som kommunikerer trådløst med mobiltelefoner i et 4G LTE-netværk eller 5G non-standalone (NSA)-tilstand.

EN-DC – E-UTRAN New Radio – dual connectivity: En betegnelse for den samtidige 4G LTE- og 5G NR-forbindelse som beskrevet i 3GPP Release 15. EN-DC gør det muligt for brugerudstyr at oprette forbindelse til en LTE-basestation og en 5G-basetation på samme tid.

EPC – Evolved packet core: EPC er kernenetværket i 4G LTE-systemet og har en flad arkitektur til effektiv håndtering af tale og data. Det kræver, at kun få netværksknuder er involveret i håndteringen af trafikken.

EPS – Evolved packet system: Udviklet ende-til-ende-arkitektur bestående af basestation og EPC (evolved packet core), der muliggør 4G-mobilkommunikation.

ERTA – Extended range transmission analysis: En teknik, der anvendes til måling af den skalære transmissionsforstærkning eller tab i et RF-system.

E-UTRAN – Evolved UMTS terrestrial radio access network: En ny radiogrænseflade, der er specificeret af 3GPP-konsortiet og blev indført med LTE i 2008. Den blev udviklet med henblik på at opfylde de stadigt stigende dataoverførselshastigheder og samtidig reducere responstiden.

EVM – Error vector magnitude: Fejlvektorens størrelse er en måling, der anvendes til at kvantificere kvaliteten af et digitalt radiosignal. Målingen er en repræsentation af, hvor meget det faktiske signal afviger fra en ideel repræsentation af det samme signal.

F

FBMC – Filter bank multicarrier: En form for multicarriermodulation, der anvendes uden synkronisering af signaler fra mobile brugerknudepunkter. Den giver bedre udnyttelse af den tilgængelige kanalkapacitet, højere datahastigheder inden for en given frekvensbåndbredde og højere spektrumeffektivitet.

FDD – Frequency division duplex: Brug af to forskellige radiofrekvenser til drift af sender og modtager for at etablere en fuld-duplex kommunikationsforbindelse.

FD-MIMO – Full dimension MIMO: En MIMO-teknik, der er tilføjet til 3GPP-specifikationen med LTE Advanced Pro (Release 13). FD-MIMO udvider MIMO-koncepterne til at fungere i tre dimensioner: azimut (horisontal), kontrol (rækkevidde) og elevation (vertikal).

FPY – First pass yield: Metrisk mål, der beskriver antallet af færdige enheder i forhold til antallet af enheder, der gik ind i fremstillingsprocessen. FPY er en kritisk måleenhed for producenter af enheder og vil sandsynligvis falde med kompleksiteten af 5G.

FR1 – Frequency range 1: Et af de to frekvensområder, der er foreskrevet af 5G NR. FR1 dækker frekvensbånd under 6 GHz, herunder nogle der anvendes af tidligere standarder. FR1 dækker også potentielle nye frekvenser mellem 410 MHz og 7.125 MHz.

FR2 – Frequency range 2: Det andet af de to frekvensområder, der er foreskrevet af 5G NR. FR2 omfatter millimeterbølgefrekvenserne (mmWave) mellem 24,25 GHz og 52,6 GHz. Båndene i FR2 har en kortere rækkevidde og en større tilgængelig båndbredde sammenlignet med bånd i FR1.

Fronthaul: Henviser til forbindelser i C-RAN, der forbinder radioudstyr på tårnet med centraliserede radiostyringsenheder (radio equipment control). Fronthaul-data transporteres normalt via fiberoptik ved hjælp af CPRI-standarden (Common Public Radio Interface).

FWA – Fixed wireless access: En type trådløs bredbåndsdatakommunikation mellem to faste steder og forbundet via trådløse adgangspunkter og udstyr.

G

GCF – Global Certification Forum: En uafhængig organisation, der tilbyder certificering for mobiltelefoner og trådløse enheder, der anvender 3GPP-standarder.

gNB – gNodeB: 5G trådløse basestationer, der sender og modtager kommunikation mellem brugerudstyret og mobilnetværket.

GPRS – General packet radio services: En pakkebaseret trådløs kommunikationsstandard til levering af data til mobile enheder via en mobilforbindelse.

H

HD – Half duplex: Et topartskommunikationssystem til udveksling af tale eller data, hvor kun ét knudepunkt kan tale ad gangen.

Harmonisk: Et signal med en frekvens, der er et heltalsmultipel af et andet referencesignal. Det respektive harmoniske signal kan betegnes som 2f, 3f og så videre, hvor f er frekvensen af referencesignalet.

HSS – Home subscriber server: Fælles database med abonnentoplysninger, som holder autentifikationsoplysninger samt tilladelser (f.eks. autentificering og autorisation).

I

ICI – Intercarrier interference: Kanalvariationer under en orthogonal frequency division multiplexing (OFDM)-sekvens forårsaget af frekvensforskydninger, kanaltidsvariation og forskydninger i samplingfrekvens. ICI forringer OFDM-transmissionernes ydeevne.

IFBW – Intermediate frequency bandwidth: Båndbredden af den frekvens, som en frekvensbølge skifter til som et mellemliggende trin i transmission eller modtagelse.

IFF – Indirect far field: En testmetode, der er godkendt af 3GPP, til at overvinde vejtab og for stor afstand i det fjerne felt, der er involveret i 5G-datakommunikation.

IMEI – International mobile equipment identity: Et nummer, der entydigt identificerer 3GPP-mobilenheder. Anvendt af mobilnettet til at identificere gyldige enheder i tilfælde af tab eller tyveri.

IMSI – International mobile subscriber identity: Et unikt nummer, der identificerer subscriber identification module (SIM) i enheden, der tilhører en abonnent.

IMT-2020 – International Mobile Telecommunications-2020: En standard, der fastsætter kravene til 5G-netværk og -enheder og tjenester. IMT-2020 blev udviklet af International Telecommunications Union (ITU) i 2015. ITU er et FN-agentur med ansvar for informations- og kommunikationsteknologi.

ISI – Intersymbol interference: Signalforvrængning, der opstår, når et eller flere symboler forstyrrer hinanden med andre symboler. Forårsages af amplitude- og fasespredning i kanalen på grund af flervejsudbredelse eller ikke-lineær frekvensrespons.

ITU – International Telecommunication Union: Et FN-organ med ansvar for information og kommunikationsteknologi. ITU – tidligere kaldet ITU International Telegraph Union – er den ældste globale internationale organisation, der blev oprettet i 1865. ITU skabte standarden, der fastlægger kravene til 5G-netværk, -enheder og tjenester, kendt som IMT-2020.

K

KPIs – Key performance indicators: Metrikker, der kvantificerer, hvordan mobiltelefoner og andet brugerudstyr præsterer på et netværk.

Kontrolniveau: Den del af et netværk, der indeholder information, som etablerer og kontrollerer netværket. Det kontrollerer bevægelsen af pakker med brugeroplysninger mellem netværksgrænseflader.

Kernenetværk: Den del af netværket, der leverer tjenester til mobilkunder gennem radioadgangsnetværk (RAN). Det er også vejen til andre netværk, for eksempel det offentlige telefon-netværk eller offentlige skyer.

L

Lag 1: OSI-modellen (Open Systems Interconnect) består af syv lag: Lag 1 er det fysiske lag og regulerer transmissionen af data i en punkt-til-punkt- eller broadcast-forbindelse med fokus på elektriske, optiske eller RF-transmissionsegenskaber.

Lag 2/3: OSI-modellen (Open Systems Interconnect) består af syv lag: Lag-2 er datalinklaget og lag-3 er netværkslaget. Tilsammen er de ansvarlige for at skabe forbindelse mellem værter, indramning af oplysninger og videresendelse af oplysninger til den rette destination.

Lag 4-7: OSI-modellen (Open Systems Interconnect) består af syv lag: Lag 4-7 implementerer dataudveksling mellem relativt fjerntliggende systemer. Lag 4 er transportlaget, lag 5 er sessionslaget, lag 6 er præsentationslaget, og lag 7 er applikationslaget.

LO – Local oscillator: En elektronisk komponent, der anvendes til at ændre frekvensen af et signal.

LoS – Line of sight: Henviser til et system, hvor sender og modtager er i samme synsvidde for hinanden uden nogen form for hindring.

LTE-Advanced – Long-term Evolution Advanced: LTE-A, også kendt som “LTE Release 10”, er en af de to mobilkommunikationsplatforme, der officielt er udpeget af Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU) som den første 4G-teknologi (den anden er LTE-Advanced Pro). Den specificerer datahastigheder på 500 Mbit/s maksimal uploadhastighed og 1 Gbit/s maksimal downloadhastighed med en responstid (round-trip) på 5 ms.

LTE-Advanced Pro: Også kendt som 4.5G, 4.5G Pro, 4.9G, pre-5G. Dens funktionalitet er defineret i 3GPP Release 13 og 14. En udvikling af Long Term Evolution (LTE) med hastigheder på op til 1 Gbit/s. LTE Advanced Pro indeholder nye funktioner, herunder 256 QAM, FD-MIMO, LTE-Unlicensed, LTE IoT og andre teknologier for at udvikle eksisterende netværk i retning af 5G-standarden.

LTE-LAA – Long-term Evolution Licensed Assisted Access: En del af 3GPP Release 13 og en funktion i LTE Advanced Pro. Den anvender carrier aggregation i både det licensfrie (5 GHz) og licenserede spektrum til at øge brugernes spidsdatahastigheder og netværkets samlede kapacitet.

M

Massive MIMO: En udvidelse af MIMO, der anvender flere sende- og modtageantenner for at øge transmissionsgevinsten og den spektrale effektivitet. Der findes i øjeblikket ikke nogen fastsat minimumsskala, men et system med mere end 8 sende- og 8 modtageantenner anses generelt for at være tærsklen til massive MIMO.

MC – Multicarrier: Opsplitning af data i flere komponenter og overførsel via separate bæresignaler. Denne metode giver reduceret modtagelighed for flere effekter, der kan forringe signalintegritet, herunder multibanefading, interferens forårsaget af af impulsstøj og inter-symbolinterferens.

MCC – Mobile country code: En unik identifikator, der anvendes i forbindelse med en mobilnetværkkode (MNC) til at identificere en mobilnetværksoperatør.

MEC – Multi-access edge computing: En netværksarkitektur, hvor mere behandling, især for responsfølsomme applikationer, forbliver tættere på kanten af netværket. En konkurrerende arkitektur i forhold til centraliseret RAN (C-RAN).

MIMO – Multiple-input / multiple-output: En antenne-diversitetsteknik med flere antenner på både sende- og modtagersiden for at drage fordel af multi-path-udbredelse og forbedre kvaliteten og pålideligheden af trådløs kommunikation.

MIPI – Mobile industry processor interface: En samling af mere end 45 standardiserede mobilindustrispecifikationer, der er designet til at fremskynde udviklingen af mobil og mobilpåvirkede produkter, der oftest anvendes i mobile håndsæt.

mMTC – Massive machine-type communications: En af de tre primære 5G-anvendelsestilfælde, der er defineret i IMT-2020-visionen. Massive machine-type communication understøtter 5G IoT-anvendelser med milliarder af tilsluttede enheder og sensorer. Anvendelsestilfældet er kendetegnet ved lav båndbredde og sjældne datastrømme, hvilket kræver batterier med lang levetid.

mmWave – Millimeter wave: Frekvensbåndet mellem 30 GHz og 300 GHz, hvor bølgelængden er i millimeterordenen. Mellem mikrobølge- og det infrarøde spektrum anvendes mmWave til trådløs kommunikation med høj hastighed.

MNC – Mobile network code: En unik identifikator, der anvendes sammen med en mobil lande (MCC) til at identificere en mobilnetværksoperatør.

Mobilmast: Fysisk placering af elektronisk kommunikationsudstyr, inklusive antenner til at understøtte mobilkommunikation i et netværk.

MU-MIMO – Multiple user, multiple-input / multiple-output: En anvendelse af MIMO (Multiple-Input/Multiple-Output)-teknologier, hvor basestationen kommunikerer med to eller flere af de flere brugerenheder samtidig.

N

NEF – Network exposure function: En funktion i 3GPP’s kernenetværksarkitektur, der giver et middel til sikkert at eksponere egenskaber og handlinger. NEF lagrer de modtagne oplysninger som strukturerede data og eksponerer den for andre netværksfunktioner.

NEMs – Network equipment manufacturers: Virksomheder, der bygger netværksudstyr til tjenesteudbydere for at administrere deres netværk.

NFTF – Near-field to far-field transform: En metode til OTA-testning (over-the-air) af mmWave, der udtager prøver af fasen og amplituden af det elektriske felt i det nære område og bruger matematik til at forudsige det fjerne feltmønster.

NGC/NGCN – Next Generation Core / Next Generation Core Network: Den næste generation af 5G-kernenetværk. NGC eller NGCN er den del af netværket, der leverer tjenester til mobilabonnenter via radioadgangsnetværket (RAN). Det er også gatewayen til andre net, f.eks. til den offentlige telefoni eller til offentlige skyer.

NLOS – Non-line of sight: En RF-signalvej, der er skjult af forhindringer. Fælles årsager til manglende sigtelinje omfatter forhindringer som f.eks. bygninger, træer, bakker og bjerge.

NSA NR – Non-standalone NR: Udrulning af et 5G-netværk, der anvender eksisterende 4G LTE-radioer og udviklede pakkekernetværks kontrolplan, men som også tillader at påbegynde tidlige forsøg med 5G brugerenheder og 5G-abonnementer.

NR – New Radio: En forkortelse for “5G NR”. 5G NR er standarden for en ny OFDM-baseret luftgrænseflade, der er designet til at understøtte 5G-enheder, tjenester, implementeringer og spektrum. NR bruges til at beskrive 5G på samme måde som LTE bruges til at beskrive 4G.

NRF – Network repository function: En komponent i 3GPP-arkitekturen, der giver mulighed for at finde tjenester mellem individuelle netværksfunktioner.

NSSF – Network slice selection function: 3GPP-arkitekturfunktion, der vælger sæt af netværkslices, der betjener brugerudstyret og bestemmer, hvilken adgangs- og mobilitetsstyringsfunktion der skal anvendes.

Numerologi: Henviser til, hvordan bølgeformer til mobilkommunikation skabes på grundlag af underliggende strukturer.

NV IOT – Network vendor interoperability testing: Test blandt leverandører af netværkshardware og -software for at verificere grænsefladerne mellem deres netværkselementer før frigivelse af software i operatørernes net.

O

OBW – Occupied bandwidth: Båndbredden, der indeholder 99 % af den samlede integrerede effekt af det transmitterede spektrum centreret på den tildelte kanalfrekvens.

OFDM – Orthogonal frequency division multiplexing: Et frekvensdelingsmultiplexeringsystem til kodning af digitale data på flere frekvenskanaler for at øge båndbredden og mindske responstiden.

OQAM – Offset quadrate amplitude modulation: En gruppe af digitale modulationssystemer, der overfører to digitale bitstrømme ved at modulere amplituden af bærebølger. Bærebølger har samme frekvens, men er ude af fase med hinanden med 90 grader, hvilket muliggør en simpel demodulation på modtager.

P

PAPR – Peak to average power ratio: Forholdet mellem den maksimale effekt af et signal og dette signals gennemsnitlige effekt.

PCF – Policy control function: Element i 3GPP’s kernenetværksarkitektur, der giver politikregler til funktioner i kontrolplanet.

Phased array antenna: Phased array-antenner er en måde at skabe smalle stråler på og dynamisk pege dem i den ønskede retning uden mmWave-antenner, der anvendes til 5G-basestationer og brugerenheder.

Picocell: En lille cellebasestation, der er et alternativ til en repeater eller et distribueret antennesystem til at forbedre mobilsignalet indendørs.

P-OFDM – Pulse-shaped orthogonal frequency division multiplex: Et ortogonalt frekvensdelingsmultiplexeringssystem, der anvender pulsformede multibølgeformer med flere bærebølger, der tilbyder forholdsvis høj bølgeformsrobusthed med lav out-of-band-emissioner og -interferens.

PSS – Primary synchronization signal: Den anden komponent i synkroniseringssignalblokken, der anvendes til at synkronisere brugerudstyr med en basestation.

Q

QAM – Quadrature amplitude modulation: Et modulationssystem med både digitale og analoge komponenter. QAM fordobler den effektive båndbredde ved at kombinere to amplitude-modulerede bølgeformer på en enkelt bærer.

QoE – Quality of experience: Et mål for den samlede kundetilfredshed med netværket målt ved hjælp af forskellige succesfaktorer, herunder brugervenlighed, pålidelighed, sikkerhed og omkostninger.

QoS – Quality of service: Et mål for netværkets evne til at opnå specifikke præstationstærskler for latenstid, fejlfrekvens og oppetid.

R

RACH – Random access channel: En kanal, der deles mellem trådløse enheder for at få adgang til den mobile netværk til opkaldsoprettelse og datatransmissionsbølger som f.eks. tekstbeskeder.

RAN – Radio access network: Den del af telekommunikationsnettet, der forbinder brugerudstyr til andre dele af et mobilnetværk via en radioforbindelse. Forbinder brugerudstyret med kernenettet.

RAT – Radio access technology: Den underliggende fysiske forbindelsesmetode for et radiobaseret kommunikationsnetværk. Moderne telefoner kan understøtte flere RAT’er i en enhed, f.eks. Bluetooth, Wi-Fi, NFC, 3G, 4G eller LTE og 5G.

RRH – Remote radio head: Den komponent i en basestation, der er ansvarlig for at konvertere det digitale signal til et analogt signal med henblik på transmission.

RRM – Radio resource management: Styring af radioressourcer og transmissionsegenskaber som f.eks. modulationsordning, sendestyrke, stråleformning, brugertildeling, datahastigheder, overdragelseskriterier og fejlkodningsordning.

Rx – Receive: Inden for trådløs kommunikation er det processen, hvor indgående transmissioner konverteres til opfattelig kommunikation.

S

SBA – Service-based architecture: En type arkitektur, der er standardiseret af 3GPP for 5G-kernennetværk. 3GPP definerer en SBA til at omfatte tjenestebaserede grænseflader mellem funktioner på kontrolplanet med brugerplanfunktioner, der forbindes via punkt-til-punkt-forbindelser.

SC – Single carrier: En transmission, der anvender en enkelt radiofrekvensbærer til at overføre alle data.

SDN – Software-defined networking: En metode, der anvender åbne protokoller til fjernkonfiguration af netværksswitche og routere.

SEM – Spectrum emissions mask: En relativ måling af emissioner uden for kanalen i forhold til effekten i kanalen. SEM-målinger beregner de overskydende emissioner, der forstyrrer andre kanaler eller systemer.

SFI – Slot form indicator: Angiver, hvordan hver af de ortogonale frekvensdelingsmultioverførings (OFDM)-symboler inden for et givet slot anvendes. SFI angiver, om et givet OFDM-symbol i et slot anvendes til uplink eller downlink, eller om det er fleksibelt.

SMF – Session management function: Et grundlæggende element i den 5G-tjenestebaserede arkitektur (SBA), der etablerer og administrerer sessioner. Det vælger også og styrer brugerplanets funktion og håndterer paging.

SNIR – Signal-to-noise and interference ratio: Signalets effekt divideret med summen af interferenseffekt fra konkurrerende signaler og støj fra baggrundseffekt. SINR bruges til at beskrive den teoretiske øvre grænse for kanalens kapacitet.

SNR – Signal-to-noise ratio: Forholdet mellem signalets styrke og interferens er normalt udtrykt i decibel.

SS-RSRP – Synchronization signal reference signal received power: Gennemsnittet af effekten af de ressourceelementer, der bærer synkroniseringssignalet.

SS-RSRQ – Synchronization signal reference signal received quality: En måling af den modtagne kvalitet af synkroniseringssignalet.

SS-SINR – Synchronization signal signal-tointerference-plus-noise ratio: Synkroniseringssignalets effekt divideret med summen af interferensen fra konkurrerende signaler og støj fra baggrundsstrålingen til stede.

SSS – Secondary synchronization signal: Den anden komponent i synkroniseringssignalblokken, der anvendes til at synkronisere brugerudstyr med en basestation.

Standalone NR: En 5G-netværksudrulningskonfiguration, hvor gNB’en ikke har brug for nogen 4G-assistance til at skabe forbindelse til kernennetværket. 5G UE’en opretter forbindelse til 5G næste generations kernenetværk (NGC eller NGCN).

SU-MIMO – Single user, multiple-input / multiple-output: En anvendelse af multiple input and multiple output (MIMO)-teknologier til trådløs kommunikation, hvor basen og den station kun kommunikerer med én brugerenhed i løbet af det tildelte tidsinterval.

T

TDD – Time division duplex: Duplex-kommunikation, hvor uplink er adskilt fra downlink ved forskellige tidslommer i det samme frekvensbånd.

TT – Test tolerance: Den tilladte fejl i nøjagtigheden af en måling.

Transmit diversity: En teknik til at mindske virkningerne af fading ved at transmittere den samme information fra to eller flere uafhængige kilder.

TRX – Transceiver: En enhed, der både kan transmittere og modtage signaler.

TTI – Transmission time intervals: Den tilladte transmissionstid for en ramme på et mobilnetværk. 5G NR giver mulighed for forskellige transmissionsvarigheder baseret på de unikke krav til en trafikklasse, hvilket skaber differentierede tjenesteklasser i lighed med dem, der findes på et IP-netværk.

Tx – Transmit: Det at sende data gennem luften fra en enhed til en anden enhed eller gruppe af enheder.

U

UDM – Unified data management: En vigtig komponent i 5G-kernenetværket, der gemmer abonnentdata og -profiler.

UE – User equipment: En abonnents mobile enhed, f.eks. en mobiltelefon, tablet eller modem.

UE emulation: Simulering af brugeradfærd i forbindelse med abonnenters brugerudstyr (UE).

UF-OFDM – Universal filtered orthogonal frequency division multiplexing: En form for ortogonal frekvensdelingsmultiplexering (OFDM) modulation, der forbedrer out-of-band-egenskaberne (OOB) ved at filtrere frekvensbåndet.

UL – Uplink: Transmissionsvejen fra UE til basestationen. I 5G er uplink-bølgeformen CP-OFDM eller DFT-s-OFDM.

UPCL – Uplink classifier: Netværksfunktionalitet, der understøttes af brugerplanfunktionen (UPF), der omdirigerer trafik til lokale datanetværk på grundlag af filtre, der anvendes på trafikken fra brugerudstyret.

UPF – User plane function: 5G-ækvivalenten til pakkegatewayen i et 4G LTE-netværk. Brugerplanfunktionen omfatter funktioner til at understøtte pakke-routing og videresendelse, sammenkobling med andre datanetværk og håndhævelse af politikker. Også kendt som dataplanet.

uRLLC – Ultra-reliable low-latency communications: En af de tre vigtigste anvendelsestilfælde, der er defineret i 5G NR. uRLLC fokuserer på på applikationer, der kræver fejlsikret kommunikation i realtid. Som eksempler kan nævnes fjernkirurgi, industrielt internet, smart grids, beskyttelse af infrastruktur, intelligente transportsystemer og autonome køretøjer.

UW-OFDM – Unique word orthogonal frequency division multiplexing: En ortogonal frekvensdeling (OFDM) multiplexingteknik, der anvender en vilkårlig deterministisk sekvens som beskyttelsesinterval i stedet for de tilfældige cykliske præfikser, der anvendes i CP-OFDM. UW-OFDM giver samme fordele som CP.

V

V2X – Vehicle-to-everything: Overførsel af oplysninger mellem køretøjer og vejbaneinfrastruktur for at fremme trafiksikkerheden og trafikkens effektivitet.

VSG – Vector signal generator: Elektronisk udstyr, der genererer digitalt modulerede signaler til afprøvning og måling af digitale komponenter og modtagere.

VSWR – Voltage standing wave ratio: Forholdet mellem maksimal og minimal spænding i en transmission.

VVM – Vector voltmeter: Elektronisk udstyr, der måler fase og spænding af to indgangssignaler med samme frekvens.

W

W-OFDM – Windowed orthogonal frequency division multiplexing: En ortogonal frekvensdelingsmultiplex (OFDM)-teknik, hvor hvert symbol er vinduesinddelt og overlappet i tidsdomænet, hvilket reducerer de spektrale sidelobes.

X

Xn Interface: En logisk grænseflade, der forbinder RAN-knuder. Det vil sige, at det forbinder gNB til gNB og eLTE eNB til gNB og omvendt.

Kilde: Keysight