Første stand alone 5G-netværk klar i Europa

Vodafone i Tyskland har sammen med Qualcomm, Ericsson og Oppo aktiveret det første kommercielle stand alone 5G-netværk i Europa.

Første stand alone 5G-netværk klar i Europa

Vodafone Tyskland har sammen med Ericsson, Qualcomm og Oppo sat gang i en kommercialisering af SA (standalone) 5G-netværk i Europa.

Det skulle være det første af sin slags i Europa og dække en række byer. I en udtalelse fortæller selskaberne, at tiltaget er en milepæl i udviklingen af teknologien i Europa.

SA 5G netværk reagerer lige så hurtigt som menneskets nervesystem

Vodafone har opgraderet 1.000 steder til SA 5G, så det nu dækker 170 byer og kommuner med 3,6 GHz spektrum. Samarbejdspartnerne beskriver SA 5G som en mere ”komplet” form af teknologien.

Ericsson har leveret sin cloud-native 5G kerneinfrastruktur med netværket testet på Oppo Find X3 Pro-telefoner med Qualcomms Snapdragon 888 5G-chip. CTO for Vodafone Tyskland, Gerhard Mack, fortæller, at de første steder gav reaktionstid på mellem 10 og 15 millisekunder, eller ”lige så hurtigt som menneskers nervesystem.”

Videre fortæller han: ”Disse ultralave reaktionstider kommer nu skridt for skridt til forbrugere i hele Tyskland i takt med at vi sætter flere 5G-faciliteter i drift.”

Se også: 5G giver internet uden forsinkelse

Boost for 5G i Europa

Sammenslutningen af selskaber har siden november 2020 testet SA 5G på flere steder rundt om i Tyskland og Vodafones kommercialisering af 5G-teknologien kommer som et velkomment boost for Europa.

En række store operatører i USA som Verizon, AT&T og T-Mobile US har arbejdet på at kunne tilbyde SA 5G siden 2020. Vodafone er desuden hurtigere ude end konkurrenten Deutsche Telekom, der tidligere har sagt, at de ville teste SA 5G uden for München i februar 2021.

Se også: Nyheder om 5G netværk