AI-drevne 6G-netværk vil forandre digitale interaktioner
6G-mobilnetværk, der understøttes af kunstig intelligens, er klar til at kombinere kommunikation og computere i en super-opkoblet verden af digitale og fysiske oplevelser, der vil forandre dagligdagen. Sådan lyder forudsigelsen blandt eksperter på området.
“Tidligere talte vi om tingenes internet (IoT), men med 6G taler vi om intelligent eller smart IoT,” siger Qin Fei, der er direktør for kommunikationsforskningsinstituttet hos den kinesiske mobilproducent Vivo, som har forsket i 6G siden 2020.
Læs også: Kina har opsendt verdens første 6G-satellit
6G muliggør en helt ny fremtid
Mange virksomheder inden for teleområdet – både teleoperatører og mobilproducenter – arbejder ihærdigt på trådløse 6G-netværk, selvom 5G endnu ikke er fuldt udrullet globalt.
Med forbedret dataforsinkelse, sikkerhed, pålidelighed og evnen til at behandle massive mængder globale data i realtid mener eksperter som Qin, at 6G vil ændre alt fra vores fritid til vores arbejde.
Blandt nye anvendelsesmuligheder for 6G-netværk, som Vivo forestiller sig, er mixed reality, holografisk og multisensorisk kommunikation, interaktive virtuelle digitale 3D-mennesker, samarbejdende robotter og automatiseret kørsel.
Læs også: 5G og 6G får kæmpe opgraderinger takket være AI
6G får bliver boostet af AI
Det forventes, at 6G først vil være implementeret i 2030. FN’s telekommunikationsagentur, International Telecommunication Union (ITU), har udtalt, at den planlægger at afslutte den indledende 6G-standardiseringsproces senest i 2030.
Allerede i dag fylder AI enormt meget i inden for de fleste grene af it, og de neurale netværk kommer også til at gennemsyre 6G-netværksteknologien.
Eksperter forventer, at 6G, der bliver optimeret af AI, vil have en større indvirkning på samfundet end 5G – primært af to grunde.
For det første vil 6G og AI muliggøre et samspil mellem computere og mobilkommunikation. For det andet vil det integrere digitale og fysiske verdener og introducere nye sanseoplevelser for brugerne.
“6G vil give superkommunikation og information overalt og samle computertjenester og dermed være grundlaget for en sammenkoblet og sammensmeltet fysisk og digital verden,” lyder forudsigelsen hos Qin Fei.
Samme forudsigelse finder man hos den internationale it-konsulentvirksomhed Capgemini. I en rapport forudser konsulentfirmaet, at 6G-netværk vil muliggøre fordybende, allestedsnærværende og sensoriske digitale oplevelser i stor skala. Det vil gøre det muligt for 6G-applikationer at “sanse” deres omgivelser og dermed gøre netværket til “vores sjette sans”.
Læs også: Teleselskaber: 6G kommer først i 2030
6G vil træne og lære af sig selv med AI
6G forventes at blive et af de første AI-native netværk, hvor AI er indlejret i netværksudstyret. Det vil gøre det muligt for netværket at lære og styre sig selv, være mere autonomt og gøre det billigere at drive.
“Når vi designer 6G-netværket, kommer vi til at bruge AI-teknologi til at designe luftgrænsefladen og også til at styre 6G-netværket,” siger Qin og tilføjer:
”Maskinlæring og AI-baseret netværksautomatisering vil være afgørende for at forenkle netværksstyring og -optimering. 6G-netværket med AI indeni er som en rigtig god elev. 6G-netværket vil træne og lære af sig selv, og det vil faktisk vokse som en elev og blive mere og mere kraftfuldt.”
Læs også: Sydkorea vil være første land i verden med 6G
6G bliver ikke uden udfordringer
Selvom 5G-mobilnetværk endnu ikke har levet op til de oprindelige forventninger, er de fleste eksperter enige om, at 6G har potentialet til at levere store fremskridt inden for opkobling og computerkraft.
Men som enhver anden kompleks og kraftfuld ny teknologi står 6G også over for udfordringer, herunder netværkskapacitet og energiforbrug.
For at realisere 6G-teknologiens potentiale kræver det, at netværkskapaciteten øges gevaldigt. Der skal derfor findes det rigtige frekvensspektrum 6G.
Det er endnu ikke endeligt fastlagt, men 6,4-15 GHz er under overvejelse til 6G.
En anden stor opgave bliver at minimere 6G’s energiforbrug og CO₂-udledning. Ifølge GSMA, som repræsenterer teleselskaberne verden over, kan energibesparende teknikker såsom AI-drevne dvaletilstande og lithium-ion-batterier være med til at gøre 6G mere energieffektivt.