YouSee klar med 5G mobilt bredbånd – se pris
Telmore var først ude med at tilbyde 5G mobilt bredbånd og nu kommer turen til YouSee. De har netop annonceret, at de lancerer mobilt bredbånd på 5G-netværket fra og med i dag.
YouSee klar med mobilt bredbånd med 5G
Et mobilt bredbåndsabonnement med 5G-adgang kan blandt andet give mulighed for at downloade HD-film på blot et par sekunder, streame tv- og film-indhold uden forstyrrelse og dele filer rigtig hurtigt.
5G bredbånd giver også de mange danskere, der arbejder hjemmefra, bedre muligheder for et hurtigere og stabilt internet.
Jacob Mortensen, direktør for YouSee, forklarer, at deres kunder virkelig har taget 5G til sig, og at de ser en stor stigning i salget af 5G-telefoner.
“Den mobile bredbåndsforbindelse via 5G-netværket vil ikke kun give vores kunder en hurtigere og mere fleksibel forbindelse, men samtidig også være et godt supplement til den bredbåndsforbindelse, som leveres gennem kabler i jorden,” uddyber han.
Se også: Status på danske 5G-netværk
Pris på 5G bredbånd hos YouSee
YouSee-kunder kan få mobilt bredbånd med 5G-hastighed samt 1 TB data i YouSees største mobile bredbåndspakke. Pakken inkluderer desuden YouSee’s sikkerhedspakke samt et lånemodem.
Normalt koster reducerer YouSee prisen på den største pakke med mobilt bredbånd fra 399 kroner til 349 kroner. Du kan læse mere om YouSees tilbud på det, der også kaldes for ‘trådløs fiber’ her hos YouSee.
Dækker 90 procent af Danmark med 5G
TDC begyndte i slutningen af august at udrulle 5G i Danmark. Udrulningen skete over flere etaper og planen var, at 90 % af landet ville have 5G-dækningen ved udgangen af året. Det mål nåede de allerede 1. december, oplyste de i en pressemeddelse.
Det er ikke kun 90 procent af befolkningen, de dækker med fremtidens netværk, men 90 procent af landet.
Allerede på nuværende tidspunkt er TDCs 5G-net noget hurtigere og har en lavere responstid end det 4G-nettet. I TDCs dækningskort oplyser teleselskabet, at der visse steder i de største byer kan opleves hastigheder på helt op til 1.000 megabit i sekundet. Andre steder må man dog nøjes 100, 200 eller 500 megabit i sekundet.
Per første december oplyste TDC, at de har 50.000 mobilbrugere koblet på 5G-netværket.
Se også: Find priser på 5G mobilt bredbånd