Heller ikke iPhone 15 understøtter 5G mmWave

Igen i år må danskere undvære understøttelse af 5G mmWave i de nye iPhone 15-telefoner, selv om det høje 5G-frekvensbånd på 26 GHz er rullet ud de første fire steder i Danmark.

Heller ikke iPhone 15 understøtter 5G mmWave

2023 bliver formentlig heller ikke året, hvor smartphones understøtter de lynhurtige 5G mmWave-frekvenser. Det står mere eller mindre klart, efter Apple besluttede ved præsentationen af den nye iPhone 15-serie i tirsdags, at tiden ikke var til understøttelse af 5G mmWave i Europa.

Apple har ellers understøttet 5G mmWave siden iPhone 12 i 2020 – men kun i USA. Da iPhone 14 kom i 2022, var det også kun forbeholdt USA, og historien gentager sig desværre igen i år. iPhone 15, iPhone 15 Plus, iPhone 15 Pro og iPhone 15 Pro Max kan alle kun anvende mmWave-frekvenser i USA.

Læs også: Stor 5G-frekvensauktion slut: Disse frekvenser har teleselskaberne købt

Danmark er klar til 5G mmWave – men mobilproducenterne er ikke

Det er til trods for, at 5G mmWave allerede er delvist i brug i Europa. Ifølge en opgørelse fra Ookla i februar er der allokeret 5G-frekvenser i 26 lande, heraf 14 lande i Europa (inklusive Danmark). Allerede tilbage i april 2021 tildelte Energistyrelsen 5G mmWave-frekvenser til Telia, Telenor, TDC NET og 3.

I Danmark har TDC NET udrullet 5G mmWave på det offentlige mobilnet på fire adresser, men der er ingen tilgængelige enheder til at tilgå de høje frekvenser på.

Her er der 5G mmWave (26 GHz) i Danmark

  • Sydkajen 17 (DLG Nakskov), 4900 Nakskov
  • Banegårdspladsen 7 (København H), 1570 København V
  • Teglholmsgade 1 (Nuuday A/S), 2450 København SV
  • Sagavej 64, 9260 Gistrup

Der er ellers enorme netværksforbedringer i sigte, hvis 5G mmWave bliver mulig at anvende i moderne smartphones i Europa.

Foto: Ookla

En opgørelse fra Ookla viser, at den gennemsnitlige downloadhastighed på 26 GHz-frekvensbåndet, som Danmark anvender, er omkring fem gange højere end gennemsnitshastigheden for 3,5 GHz-frekvensbåndet, som er udrullet i store dele af landet.

Læs også: 7 Gbit/s: TDC tænder for Danmarks første rene 5G-netværk

Hvor god 5G-understøttelse har iPhone 15-serien?

iPhone 15-serien har fuldstændig samme 5G-dækning som iPhone 14-serien. Det er både godt og dårligt. Dårligt, fordi der – som beskrevet ovenfor – stadig mangler understøttelse af 5G mmWave.

Men det er samtidig også godt, fordi iPhone 14-serien har den bedste 5G-understøttelse. Dermed har iPhone 15-serien altså også den bedste 5G-understøttelse, du kan få i en smartphone.

iPhone 15-serien understøtter følgende 5G-frekvenser:

Frekvensbånd Frekvens
n1 2.100 MHz
n2 1.900 MHz
n3 1.800 MHz
n5 850 MHz
n7 2.600 MHz
n8 900 MHz
n12 700 MHz
n20 800 MHz
n25 1.900 MHz
n26 850 MHz
n28 700 MHz
n30 2.300 MHz
n38 2.600 MHz
n40 2.300 MHz
n41 2.500 MHz
n48 3.500 MHz
n53 2.400 MHz
n66 1.700 MHz
n70 2.000 MHz
n77 3.700 MHz
n78 3.500 MHz
n79 4.700 MHz

*Rækker markeret med fed er 5G-frekvensbånd, som anvendes eller senere bliver anvendt i Danmark.