iPhone 12 kan bruge 5G i Danmark fra starten

iPhone 12 kan allerede fra salgsstarten den 23. oktober tilgå 5G-netværk hos teleselskaberne Yousee, Telmore, TDC Erhverv og Relatel.

iPhone 12 kan bruge 5G i Danmark fra starten

Apples nye iPhone 12-modeller kommer alle med indbygget 5G og kan allerede fra salgsstarten tilgå TDCs nye 5G-netværk. TDC skriver i en pressemeddelelse, at de siden åbningen af 5G-netværket i Danmark har oplevet en stor efterspørgsel på 5G-telefoner. Med lanceringen af iPhone 12, så bliver denne efterspørgsmål uden tvivl større og langt flere vil hoppe på det nye hurtige 5G-netværk.

iPhone 12 kommer i fire modeller, hvoraf alle har 5G-modem; iPhone 12 Mini, iPhone 12, iPhone 12 Pro og iPhone 12 Pro Max. Der er dog forskel på 5G i iPhone 12-modellerne til USA og Europa. I Europa understøtter iPhone 12 frekvenser op til 4700 MHz og har dermed ikke mmWave, hvilket de i USA vil have. I Danmark skal vi dog ikke forvente mmWave 5G er lige om hjørnet, så derfor burde dette heller ikke blive et problem.

Læs også: Hvad er 5G og hvorfor har vi brug for det?

iPhone 12 har 5G fra start i Danmark

De første iPhone 12 lander i butikkerne den 23. oktober, og allerede fra denne dag vil de kunne hoppe på 5G hos teleselskaberne Yousee, Telmore, TDC Erhverv og Relatel. I første omgang er det den billigere iPhone 12 der kan hoppe på 5G i Danmark, hvor iPhone 12 Pro først lander i butikkerne i løbet af november.

Nuuday (TDC) skriver i pressemeddelsen, at de forventer travlhed på 5G-netværket efter salgsstarten:

“Vi ser en stigende efterspørgsel efter mobiltelefoner, der understøtter 5G, og vi har allerede flere tusinder kunder med en telefon, der understøtter 5G-teknologien. Samtidig ved vi, at iPhones er ekstremt populære blandt vores kunder. Vi forventer derfor, at langt flere danskere vil få adgang til 5G-netværket, når de nye iPhones bliver tilgængelige for vores kunder fra den 23. oktober,” siger Christian Morgan, strategidirektør i Nuuday.

Åbningen af TDC NETs 5G-netværk skete den 7. september og op til 80 procent af danskerne har nu adgang til 5G. Inden årsskiftet vil mere end 90 procent få adgang. Åbningen omfatter adgang til den fulde 5G oplevelse i centrum af København, Odense, Aarhus og Helsingør. Er man på 5G i andre dele af landet, vil man fortsat kunne opleve 5G som en opgradering med blandt andet højere hastigheder og reduceret forsinkelse.

Se også: 5G-telefoner i Danmark –  se alle frekvenser de understøtter