Indendørs 5G giver højere sikkerhed, rækkevidde og kapacitet
Fremover er der ikke traditionelt Wi-Fi at finde på Telenors kontorer i Aalborg og København. Teleselskabet har nemlig byttet deres normale Wi-Fi ud med indendørs 5G. 5G-indendørs er den optimale løsning for virksomheder på større arealer med mange ansatte, da teknologien kan håndtere mange enheder på en gang i modsætning til WiFi og derudover giver højere sikkerhed og rækkevidde. I sidste ende har de ansatte hurtigere og stabil adgang til internet.
Mens Telenor har fuld gang i udrulningen af landsdækkende 5G, så har de også valgt at opgradere deres kontoret i Aalborg og København. Hvor der her tidligere var mere typiske Wi-Fi-forbindelser, så er her nu indendørs 5G. Dermed er de blandt de første danske virksomheder til som har indendørs 5G-dækning.
Se også: Så langt er Telenor med 5G
Hurtigere og mere stabilt internet
Der er mange fordele ved at benytte 5G på kontorerne fremfor Wi-Fi. 5G giver både markant højere sikkerhed, rækkevidde og kapacitet. Medarbejdernes enheder skal ikke længe skifte mellem Wi-Fi og mobilnetværket, hvilket giver en mere stabil og strømlinet forbindelse. Desuden kan 5G-mobilnettet meget bedre håndtere mange devices på en gang i modsætning til WiFi, der ofte møder interferens og dermed dårlig brugeroplevelse.
”Mobilteknologier er mere modstandsdygtige, da de er bygget til at levere en højere sikkerhed og stabilitet end de private WiFi-forbindelser er, og derfor er mobilteknologierne også markant sværere at hacke. Udover at sikre sine medarbejdere et mere sikkert og stabilt internet, så kan der også være nogle økonomiske fordele, da mobilteknologiernes høje rækkevidde kræver langt færre antenner i bygningen. Når anlægget først er sat op, så behøver virksomhederne hverken at bekymre sig om opdateringer eller vedligeholdes, det gør vi jo automatisk i mobilnetværket,” siger Jesper Mølbak netværksekspert i Telenor.
Fiber og 5G i samspil
Det hurtige indendørs 5G benytter en kombination i fibernet og 5G, som sammen skaber den gode virksomhedsløsning. En 5G-indendørsløsning etableres ved at anvende virksomhedernes fiberforbindelse og derefter lade 5G-teknologien fra mobilnetværket distribuere internet i alle kroge af virksomheden. På samme måde som det landsdækkende mobilnetværk. Med de høje 5G-hastigheder får medarbejderne det maksimale ud af virksomhedens fiberforbindelse.
For virksomhederne ligger der samtidig ofte yderligere besparelser ved, at de samler deres telefoni- og internettjenester hos én udbyder.
5G er smart til kontoret, men bliver bestemt også en game-changer i hjemmet. Enheder med indbygget 5G gør Wi-Fi overflødigt, og der er allerede 5G-enheder på vej til hjemmet.
Se også: Nyheder om 5G