Test: Teleselskabet 3 har Danmarks bedste 5G-netværk

OpenSignal har testet de fire danske mobilnet i løbet af 2. kvartal 2023. Her er det teleselskabet 3, der ender med den samlede sejr. Se hvor godt de forskellige mobilnet klarer sig i testen.

Test: Teleselskabet 3 har Danmarks bedste 5G-netværk

OpenSignal, som regelmæssigt gennemfører uafhængige test af de danske mobilnets kvalitet, har i 2. kvartal 2023 – altså april, maj og juni – testet TDC, teleselskabet 3, Telia og Telenors mobilnet. Resultatet er ganske overraskende.

I adskillige tidligere netværkstest har TDC NET klaret sig bedst, men det er ikke tilfældet denne gang. Det er derimod teleselskabet 3, som ender som det teleselskab med det bedste mobilnet i Danmark.

Samlet set vinder teleselskabet 3’s mobilnet syv af de i alt 16 deltest. Derudover får teleselskabet 3 en delt sejr i yderligere seks deltest. Det er derfor kun i tre af deltestene, hvor 3 ikke får en sejr eller delt sejr. Både TDC NET og Telia ender med med én sejr og fem delte sejre. Telenor må nøjes med fem delte sejre.

Læs også: Nyheder om 5G-teknologi

Teleselskabet 3 har det hurtigste mobilnet

Af undersøgelsen fremgår det, at teleselskabet 3 vinder alle fire delundersøgelser, når det kommer til hastighed:

  • Download Speed Experience: Teleselskabet 3 vinder med en gennemsnitlig downloadhastighed på 104,6 Mbit/s. Andenpladsen går til TDC NET med 87,3 Mbit/s.
  • Upload Speed Experience: Teleselskabet 3 vinder med en gennemsnitlig uploadhastighed på 23,5 Mbit/s. Andenpladsen går til TDC NET med 18,8 Mbit/s.
  • 5G Download Speed: Teleselskabet 3 vinder med en gennemsnitlig 5G-downloadhastighed på 385 Mbit/s. Andenpladsen går til TDC NET med 203,4 Mbit/s.
  • 5G Upload Speed: Teleselskabet 3 vinder med en gennemsnitlig 5G-uploadhastighed på 41,8 Mbit/s. Andenpladsen går til TDC NET med 38,5 Mbit/s.

Galleriet ovenfor viser de resultaterne af de fire deltest.

God videooplevelse på alle fire mobilnet

OpenSignal har også undersøgt, hvor god en videooplevelse man har på de fire mobilnet. Her foretages der fire delundersøgelser:

  • Video Experience: Teleselskabet 3 vinder med 74,0 ud af 100 point. Andenpladsen går til TDC NET med 72,1 point.
  • Live Video Experience: Delt sejr til teleselskabet 3 og TDC NET med henholdsvis 63,4 og 63,7 point.
  • 5G Video Experience: Delt sejr til teleselskabet 3, Telenor og Telia med henholdsvis 77,9, 77,0 og 76,9 point.
  • 5G Live Video Experience: Delt sejr mellem alle teleselskaber – mellem 66,5 og 67,4 point.

Galleriet ovenfor viser de resultaterne af de fire deltest.

Alle mobilnet er lige gode til gaming

OpenSignal tester også, hvordan brugernes multiplayer-spiloplevelse påvirkes af mobilnetværkets kvalitet. Der kigges blandt andet på responstid, pakketab og jitter.

  • Games Experience: Delt sejr mellem alle teleselskaber – mellem 79,4 og 81,2 point.
  • 5G Games Experience: Delt sejr mellem TDC NET, Telenor og Telia med henholdsvis 85,8, 85,3 og 86,3 point.

Galleriet ovenfor viser de resultaterne af de to deltest.

Telias mobilnet er bedst til opkald

Der er også gennemført test af opkaldskvaliteten – både generelt og kun på 5G-mobilnet. Opkaldskvaliteten testes via apps som WhatsApp, Skype og Facebook Messenger.

  • Voice App Experience: Delt sejr mellem teleselskabet 3 og Telia med henholdsvis 82,9 og 81,1 point ud af 100.
  • 5G Voice App Experience: Telia vinder med 84,8 ud af 100 point. Andenpladsen går til Telenor med 83,3 point.

Galleriet ovenfor viser de resultaterne af de to deltest.

Teleselskabet 3 har det mest konsistente mobilnet

OpenSignal har skabt en ny kategori kaldet Consistency, som kombinerer indikatorerne for oplevelsen i forskellige kategorier såsom downloadhastighed, uploadhastighed, responstid, jitter og pakketab. Dette resultat siger med andre ord noget om, hvem der samlet set har det mest konsistente mobilnet.

Consistent Quality

Her er det teleselskabet 3, der vinder med 87,4 ud af 100 point. Andenpladsen går til TDC NET med 86,9 point. Telenor får tredjepladsen med 86,2 point, og Telia får fjerdepladsen med 85,9 point.

Hvor god er teleselskabernes mobildækning?

Teleselskabernes mobildækning er også blevet undersøgt. Den er undersøgt på tre parametre:

  • Tilgængelighed: Teleselskabet 3 vinder med 99,6 point. Andenpladsen går til TDC NET med en tilgængelighed på 98,7 procent af tiden.
  • 5G-tilgængelighed: Delt sejr mellem teleselskabet 3 og TDC med en 5G-tilgængelighed på henholdsvis 18,5 og 19,0 procent af tiden.
  • 5G-rækkevidde: TDC NET vinder med 6,3 ud af 10 point. Andenpladsen går til teleselskabet 3 med 5,7 point.

Galleriet ovenfor viser de resultaterne af de tre deltest.

OpenSignal har også skabt illustrationer over teleselskabernes mobildækning. De kan ses nedenfor:

På de fire dækningskort overfor viser de grønne områder, hvor der er mobildækning på de fire mobilnet i Danmark. TDC har den bredeste dækning, derefter kommer Telia og Telenor og til sidst teleselskabet 3.