Telia har nu slukket for 3G-signalet
Telia har slukket for de sidste stykker af 3G-netværksudstyret. Dermed er den længere afvikling af den gamle 3G-netværksteknologi nu gennemført.
Telia begyndte at lukke ned for 3G tilbage i 2022 for at give plads til opgradering af 4G-udstyr og udrulning af nyt 5G-udstyr. Den begrænsede trafik, der efterhånden er på 3G, flyttes dermed over på 2G, 4G og 5G-netværket.
3G-mobilnettet så dagens lys hos de danske teleselskaber i 00’erne. Da kunne danskerne for første gang opleve at bruge data på telefonen som supplement til at tale og sende tekstbeskeder. Hastighederne var ganske vist langsomme – op til 1 Mbit/s – men det var en forsmag på, hvad der siden er blevet til 4G og 5G og en tid med smartphones og IoT.
3G-frekvenser | 4G-frekvenser | 5G-frekvenser |
900 MHz 2.100 MHz |
800 MHz 1.800 MHz 2.600 MHz |
700 MHz 1.500 MHz (i fremtiden) 1.800 MHz 2.100 MHz 3.500 MHz 26 GHz (i fremtiden) |
“3G var reelt en smagsprøve på fremtiden. Netværket var med til at vise det kæmpe potentiale, som mobiltelefoner havde. Og da de rigtige smartphones og 4G-netværkene kom nogle år senere, fik teknologien virkelig luft under vingerne, for kunderne havde allerede fået en klar ide om, hvad vi kunne bruge mobilteknologien til via 3G-netværket,” siger Daniel Askeroth, der er teknologidirektør hos Telia Danmark og oprindeligt selv blev ansat til at stå for at planlægge udrulningen af 3G teknologien for teleselskabet.
Også teleselskabet TDC er ved at gennemføre en lukning af 3G-mobilnettet.
Læs også: Nyheder om 5G-teknologi
Hvad betyder lukningen af 3G?
Den gode nyhed er, at lukningen af 3G ikke kan mærkes hos mange danske forbrugere. Det er i dag forsvindende lidt trafik, der foregår via 3G-mobilnettet – og det er netop det, der er blandt årsagerne til, at det allerede nu lukkes ned.
Da datatrafikken i dag hovedsageligt foregår via 4G- og 5G-kompatibelt udstyr, afvikles trafikken over disse mobilnet, hvilket giver langt hurtigere og mere effektiv datatrafik. De enheder, som berøres af lukningen, er altså gamle enheder, som understøtter 2G og 3G, men som ikke understøtter 4G eller 5G.
Hvad kan jeg med min mobil, når 3G netværket lukker ned i mit område?Mobiler med 5G Mobiler med VoLTE 4G-tale Mobiler med 4G Mobiler med 3G Mobiler med 2G Kilde: Telia |
Flere biler med 3G-modem påvirkes
Der er dog flere biler, som berøres af lukningen. Flere biler er lanceret med 3G-udstyr. Biler fra Audi, Seat, Skoda og VW vil automatisk anvende 2G i stedet for 3G, hvilket vil betyder langsommere datahastighed, men funktionerne vil fortsat fungere. Disse kan ikke opgraderes til 4G eller 5G.
Biler fra BMW, som er produceret før juli 2017, vil bruge 2G i stedet for 3G, hvilket kan give langsommere responstid. Der kan ikke opgraderes til 4G eller 5G.
Nissan Leaf årgang 2018 med 40 kWh batteri vil bruge 2G i stedet for 3G, hvilket giver langsommere hastigheder. Her kan heller ikke opgraderes til 4G eller 5G.
Biler fra Peugeot, Citroën og Opel er ikke påvirket af lukningen.
Tesla Model S bygget før juni 2015, som ikke er opgraderet med LTE-modem, vil miste en lang række fjernstyringsfunktioner og muligheden for at downloade over the air-opdateringer. Der kan dog opgraderes til et LTE-modem for 1.193 kroner.