Nyt lokationssystem udnytter skyen og 5G
5G er ikke kun hurtig dataoverførsel og lav responstid. Netværksteknologien har også potentiale til at give bedre og mere præcision fastlæggelse af enheders lokation. Firmaet Polte har skabt en unik og patenteret teknologi, der bruger blandt andet 5G til at fastslå enheders placering med høj nøjagtighed både indendørs og udendørs.
Læs også: 5G Advanced kommer i 2025 – store forbedringer på vej
Nuværende løsninger er mangelfulde
Der findes i dag flere måder at fastslå en enheds position på. Bedst kendt er globale navigationssatellitsystemer (GNSS), hvor der blandt andet findes det amerikanske GPS, det europæiske Galileo, det russiske GLONASS og det kinesiske BeiDou. Disse teknologier kan alle fastslå en enheds placering uden for de større byer med rimelig præcision, men problemerne opstår, når man bevæger sig i større byer og indenfor, hvor satellitterne har svært ved at oprette forbindelse.
Indendørs har man blandt andet mulighed for at bruge Wi-Fi og Bluetooth til at fastslå enheders placering. Her bruges de ofte i kombination med GNSS-teknologier, men de lider begge under lav rækkevidde og lav gennemtrængningsevne. Wi-Fi og Bluetooth åbner også for en lang række potentielle sikkerhedsrisici, som bør undgås i kritiske IoT-løsninger. Sidst, men ikke mindst, kan teleselskabernes master også bruges til at fastslå placeringer via triangulering, men dette er ofte meget upræcist.
Udnytter skyen til at fastslå enheders lokation
Poltes patenterede løsning forsøger at løse alle disse problemer. Firmaet gør brugt af såkaldt Cloud Location over Cellular (C-LoC) og har altså til formål at bruge mobilnettet til at fastslå placeringen af et væld af internetopkoblede enheder.
Løsningen er dog ikke begrænset til 5G. Den virker også via teknologierne CBRS, Cat-1, Cat-M, NB-IoT og alle 4G- og 5G-netværk. Det er muligt at anvende teknologien til TOA (time on arrival), AOA (angle of arrival) og RTT (Round-trip time) – altså væsentlig mere sofistikeret lokation end de eksisterende løsninger.
Massive IoT-enheder, der gør brug af Poltes placerings-API, indsamler automatisk information fra omgivende netværksinfrastruktur og deler disse data i Polte IoT Cloud. Her analyserer algoritmer dataene og bruger dem til at fastslå den nøjagtige placering. Slutbrugere, eller virksomheder, kan herfra tilgå disse placeringsdata og bruge dem til uanede af muligheder.
En anvendelse er for eksempel et varehus eller en fabrik, hvor virksomheder effektivt og billigt kan bruge lokaliseringsbaseret udstyr såsom en opkoblet robot eller køretøj med en nøjagtighed på en meter. Fordelen ved Cloud Location over Cellular er også, at lokationen ikke er begrænset til et afgrænset område såsom hvor der er Wi-Fi-dækning eller kun udendørs, hvor satellit virker. Løsningen fungerer både indenfor, udenfor og alle steder midt imellem.
Cloud-baseret mobilplacering i kombination med 4G eller 5G giver ifølge firmaet en meget præcis lokation med en nøjagtighed på under 1 meter på x-, y- og z-akserne. På et offentligt makro-netværk er nøjagtigheden tre meter.
Læs også: Nyheder om 5G-teknologi