Qualcomm: 2022 bliver gennembruddet for 5G

Qualcomm mener, at 2022 bliver året, hvor 5G for alvor kommer til sin ret, når alt omkring os skal kobles op til internettet.

Qualcomm: 2022 bliver gennembruddet for 5G

Qualcomm har været her, der og alle vegne på CES 2022. De har været omkring samarbejde med Microsoft om at lave AR-chips til smarte briller, de har vist løsninger til næste generation af køretøjer frem og de har naturligvis også noget at sige om 5G.

Qualcomms administrerende direktør Cristiano Amon har høje forventninger til 5G, herunder mmWave, som han mener kan bruges til andet end ”blot” at forbinde telefoner, pc’er, extended reality wearables, gaming hardware og intelligente IoT-enheder.

5G eksisterer ved siden af Wi-Fi

For eksempel vil udrulning af mmWave 5G sikre, at alle enheder har adgang til lynhurtige 5G-hastigheder og kan drage fordel af cloud computing og kan streame indhold til virtuelt samarbejde såvel som underholdning. Og alt det kan foregå i hjemmet.

Cristiano Amon forestiller sig en verden, hvor 5G eksisterer ved siden af Wi-Fi. Sammen med det amerikanske teleselskab AT&T arbejder de på det, som de kalder Wireless Fiber. Det begreb kender vi også i Danmark som ”trådløs fiber” og er et begerb særligt teleselskaberne bruger.

AT&T’s CEO Jeff McElfresh forklarer, at kundernes efterspørgsel på opkobling derhjemme, på arbejdet og på farten stiger. ”For at være på forkant med det, fokuserer vi på 5G som en kerneteknologi til både backhaul og direkte bredbåndsadgang, der forbinder hjem og virksomheder.

Se også: 5G-telefoner

Streaming og metavers afhængig af 5G

5G, især i mmWave-båndet, åbner dørene for indholdsstreaming i høj opløsning og cloud-baseret gaming, der faciliteres af Google Stadia, Xbox Cloud Gaming og Nvidia GeForce Now.

Metaverset, som er på alles læber lige nu, har også brug for 5G for at skabe de virtuelle verdener, som vi bliver lovet. Fremtiden for forbundne biler er også dybt afhængig af 5G og alle de her områder plus mange vi ikke har nævnt, har Qualcomm en stor interesse i.

Se også: Nyheder om 5G