Porsche tester 5G cloud-advarselssystem til biler i realtid

Porsche, Here og Vodafone tester lige nu 5G cloudsystem, der skal advare bilister i realtid om farer på vejene.

Porsche tester 5G cloud-advarselssystem til biler i realtid

Forestil dig et advarselssystem, der kan gøre dig opmærksom på problemer forude såsom en forulykket bil rundt om et skarpt hjørne, glatte veje eller andet, og det i realtid. Det er det, Porsche vil undersøge i samarbejde med kortselskabet HERE Technologies og teleselskabet Vodafone.

5G og cloudsystem skal gøre vejene mere sikre

I testen bliver problemer på vejene lokaliseret ved hjælp af sensorer og et fremadrettet kamera. Siden bliver alt data behandlet i HERE’s Live Sense SDK og HD kortteknologi.

Live Sense SDK benytter information fra kamera og sensorer samt AI til at identificere genstande og ændringer i andre folks adfærd på vejene og kobler det sammenmed vejforhold for at kunne finde frem til problemer, der derefter informeres om til alle på Vodafones 5G-netværk.

Med Edge Computing-teknologi bliver en stor det af databehandlingen ordnet tæt på det sted, hvor problemet bliver opdaget. Det sparer tid og gør det muligt at sende data ud i realtid, blandt andet takket være 5G-nettets høje hastighed. Ifølge teamet bag testen er latenstiden på mindre en ti millisekunder.

5G og datahåndtering langs vejene vil kunne sende vigtige advarsler uden forsinkelse og gøre trafikken mere sikker”, vurderer Michael Reinartz, chef for innovation hos Vodafone Tyskland, i en udtalelse. Han forklarer videre, at de er i gang med at teste teknikken på vejene allerede nu og det under hele almindelige trafikforhold.

Se også: 5G baner vejen for selvkørende biler

Kan identificere genstande på vejen og advare bilisterne

Systemet kan også identificere genstande på vejen og giver førerne opdateringer, hvilket kan være smart for en fører, der burger et navigationssystem i et område, vedkommende ikke kender.

Systemet kan desuden giver føreren brugbar information om alle typer af ændringer på ruten, der måske endnu ikke er tilgængelige i navigationssystemet takket være realtidsaspektet.

Systemet testes lige nu i Aldenhoven i Tyskland, hvor man blandt andet bruger en Porsche Taycan. Teamets plan er at fortsætte med at optimere systemet, inden det skal testes andre steder.

Se også: Hvad kan man med 5G?