5G gennembrud med mmWave: Rækkevidde på 10 km

Nokia og Qualcomm har sammen formået at sende data med Gbit-hastigheder på 10 kilometers afstand - det er et vigtigt gennembrud.

5G gennembrud med mmWave: Rækkevidde på 10 km

Nokia har formået at sende data på over 10 kilometers afstand med 1 Gbit/s hastigheder. Det skete med Nokias 5G extended-range mmWave løsning og en 5G CPE udstyret med Qualcomm Snapdragon X55 5G Modem-RF System med Qualcomms QTM527 mmWave antennemodul.

Testen blev foretaget i et kommercielt netværk i USA.

Se også: 5G i Danmark

Gennembrud for 5G – viser det kan bruges i landområder

Det kan lyde kedeligt og teknisk, men det er et gennembrud for det, man kan kalde for ægte 5G – altså 5G med Gbit/s-hastigheder. Skal 5G virkelig batte noget i fremtiden, så skal man kunne sende store datamængder over lange afstande med høje hastigheder og det er altså det, Nokia nu har formået.

Juho Sarvikas, topchef for Qualcomm Technologies i USA kalder testen for en milepæl. Den viser nemlig, at det bliver muligt at få højhastigheds-5G ud i landområder.

Se også: Nyheder om 5G