5G vil dække 53 procent af verdens befolkning i 2025

53 procent af verdens befolkning har adgang til 5G i 2025 - størstedelen af 5G-abonnenterne vil være fra Asien, viser nyeste tal.

5G vil dække 53 procent af verdens befolkning i 2025

I løbet af årene frem vil den globale 5G-dækning vokse med 253 procent og give 5G-dækning til 53 procent af verdens befolkning. Det betyder, at 4,14 milliarder mennesker verden over får adgang til de muligheder, som 5G giver.

5G-udbredelsen frem til og med 2025

Det er Bankr, der har sat sig for at undersøge udviklingen for 5G-udbredelsen de næste frem år. De vurderer, at 1,95 milliarder mennesker får adgang til 5G i løbet af 2021, hvilket svarer til cirka 25 procent af befolkningen. I løbet af de næste to år vil tallet være på 2,5 milliarder mennesker eller 32 procent.

I 2023 og 2024 vil tallene være på henholdsvis 3,05 milliarder mennesker (39 procent) og 3,6 milliarder mennesker (46 procent).

Bankr hæfter sig ved, at udbredelsen allerede i dag er massiv. Over 1 milliard mennesker har i dag adgang til 5G og det skyldes samarbejde blandt de vigtigste aktører på markedet, der er blev tættere de seneste år.

Se også: Mobilt bredbånd bliver meget bedre med 5G

Asien er førende på 5G

Fordelingen er dog ikke lige, når man kigger på de forskellige regioner, slår de fast i undersøgelsen. Dækningen i dag er primært drevet af Asien, USA og Europa. Andre regioner er stadig i gang med at udbygge den nødvendige infrastruktur til at understøtte teknikken.

Asien har førertrøjen på, når det gælder 5G. Det skyldes blandt andet, at mere end halvdelen af verdens internet-brugere opholder sig i Asien og et flertal af dem er kun på nettet med deres mobil.

I september 2020 var der 1,14 milliarder 5G-abonnenter i Asien og det spås, at regionen vil stå for 65 procent af alle globale 5G-abonnenter i 2024.

Se også: Hvor udbredt er 5G i dag?