Nokia tilføjer automatisering af 4G og 5G netværksslicing

Automatisk netværkslicing på både 4G- og 5G-netværkene giver nye muligheder for teleselskaberne - nu er Nokia klar med teknikken.

Nokia tilføjer automatisering af 4G og 5G netværksslicing

Nokia meddelte forleden, at de tilføjer nye muligheder for automatisering af 4G og 5G netværksslicing. Det vil gøre det hurtigere for telekommunikationsselskaber at levere nye tjenester til kunderne.

Netværksslicing nødvendigt på 5G-nettet

Netværksslicing bruges til at optimere fordelingen af netværksressourcer for at øge effektiviteten. Det fungerer sådan, at det separerer kontrolplanet, der er den del i et netværk, der bærer signaltrafikken, fra brugerplanet, der bærer netværkstrafikken.

Med netværksslicing kan operatører tilbyde nye tjenester ved at benytte specifikke dele eller portioner af netværket, der er tilpasset specifikke anvendelsesområder. Men i takt med at antallet af forskellige slices, kunder og tjenester stiger, bliver automatisering af slicingen vigtig for at kunne levere hurtigt og sikkert, fortæller Nokia.

Deres nye løsning for at styre dette inkluderer værktøjer og kontroller til sikre dette, der spænder over radioadgangsnet, transport og hovednetværksdomæner.

Se også: Er 5G farligt?

Fungerer også med 4G

Automatisering af netværksslicing fungerer som et lag af software over netværket, hvilket betyder, at det kan programmeres til at være mere brugbar for slutbrugeren via slices. Funktionen er brugbar i både 4G- og 5G-netværk, fortæller Nokia, og reducerer den tid, det tager at levere nye tjenester, fra timer eller dage til blot minutter.

De automatiserede muligheder kommer til at kunne fås via softwarepakker til deres 4G og 5G New Radio-produkt til netværksslicing, der præsenteredes i februar, og til deres Network Services Platform til transport og hovednetværk. Det bliver muligt med real-time automatisering, der gør det muligt for netværksoperatører at skabe, modificere og slette mange slices i forskellige domæner.

Se også: Status på de danske 5G-netværk

Netværksslicing kan målrette datatrafik uhyre præcist

Inde i disse slices kan operatører skabe unikke kundepolicys og gruppeprofiler samt allokere ydeevne, kvalitet, routing og sikkerhedsressourcer, som de vil. Det gør det muligt at tilbyde en vifte af netværkstjenester til forskellige anvendelsesformål, så som små eller store virksomheder, private trådløse netværk og IoT-netværk.

Ved at tilføje disse automatiseringsmuligheder giver Nokia operatørerne en enkel, modulær løsning, der kan hjælpe dem med at levere en masse tjenester, med hidtil usete hastigheder, fortæller Sasa Nijemcevic, chef for netværksautomatisering for Nokias IP/Optical Networks-afdeling.

Se også: Nyheder om 5G-teknologi