Sydkorea fører på 5G globalt, i Europa fører Schweiz

Sydkorea har førertrøjen på, når det gælder 5G-udrulning - i Europa er Schweiz og England længst fremme. Det kniber dog med 5G-enheder på nettene.

Sydkorea fører på 5G globalt, i Europa fører Schweiz

5G er uden tvivl fremtidens netværk for mobile enheder, men vi er stadig på et tidligt stadie i implementeringen, hvor kun et få antal lande har netværk, der er klar til forbrugerne. Det er endnu ikke muligt at køre selvkørende biler eller operere sikkert på store afstande, men mange lande er ved at gøre sig klar til fremtiden.

Sydkorea fører på 5G-udrulningen

Ifølge en analyse foretaget af Omdia er Sydkorea fortsat længst fremme med 5G-udviklingen, mens Schweiz ligger nummer to. De har dermed overhalet Kuwait, der er på tredjepladsen.

Analysen fra Omdia tager højde for fem kriterier og målingerne er foretaget i årets første kvartal. Takket være teleselskabet Sunrises fremskridt er det lykkedes Schweiz at overhale Kuwait, da de nu har 535 byer med mindst 80 procents 5G-dækning. Den største konkurrent til Sunrise er Swisscom og de har allerede nået sit mål på 90 procents dækning.

I Europa ligger Storbritannien nummer to. Den engelske regering vil investere i gigabit-dækning til hele landet. Derfor har de udlovet en økonomisk pakke på 1,1 milliarder pund, hvoraf de 400 millioner pund skal bruges på infrastruktur for at kunne opnå det mål i både fast og mobile netværk. Andre europæiske lande, der er godt på vej, er Tyskland og Finland.

I skrivende stund kun TDC, der har aktiveret 5G-netværk i Danmark.

Se også: Guide til 5G-telefoner

Begrænset antal 5G-enheder

Omdia nævner dog også, at tilgangen til enheder har været begrænset, hvilket forhindrer befolkningen i at nyde godt af 5G-nettets fordele.  Der fører Sydkorea i dag med 5,88 millioner enheder med 5G eller 10 procent af landet samlede antal aktive enheder.

Hovedanalytiker hos Omdia, Stephen Myers, fortalte, at trods pandemien arbejder både embedsmænd og operatører aktivt med at gøre 5G tilgængeligt for alle forbrugere.

Se også: Nyheder om 5G