Standalone 5G er mere sikkert end tidligere netværk
5G-sikkerhed bliver prioriteret blandt virksomhedsledere og i følge tal fra Cybersecurity Insights Report vil virksomheder og organisationer bruge cirka 25 procent af deres budget på 5G-sikkerhed. I løbet af de næste 12-18 måneder vil sikkerhedsbudgettet stige.
5G er mere sikkert – men virksomheders IT-sikkerhed er ikke klar til 5G
Det er der en særlig årsag til. 58 procent af de virksomheder, som medvirker i rundspørgen i Cybersecurity Insights Report, vil hoppe på 5G-vognen for at forblive konkurrencedygtige. Ud af de resterende 42 procent svarer godt halvdelen, 56 procent, at de vil benytte 5G inden for de næste 12-18 måneder.
Rapporten slår fast, at såkaldt Standalone 5G – altså netværk, hvor der kun benyttes 5G – er mere sikkert end tidligere generationer af mobile netværksteknikker, så svarer under 10 procent af virksomhederne, at de føler, at deres IT-sikkerhed er klar til 5G.
I følge rapporten er netværksudbyderne og virksomhedernes IT-chefer nødt til at arbejde tæt sammen omkring 5G-strategier og -implementering.
Se også: Offentlig infrastruktur bliver mere sikkert med 5G
Old school-angreb på topmoderne 5G-netværk
83 procent af deltagerne i undersøgelsen er særligt nervøse for web-baserede angreb, når det drejer sig om implementering af 5G.
Med 5G kan man udvikle tjenester, der leverer nye muligheder med for eksempel dataprocessering i realtid, lyder det i rapporten. Samtidig lyder det også, at der i kølvandet på disse nye muligheder kommer old school-trusler som SQL-angreb og ikke-krypteret data i private netværk kan have malware installeret til at opsnuse data. Vi har også tidligere set voldsomme DDoS-angreb, der har lagt store sociale medier og streamingtjenester ned. Der er også frygt for, at denne type DDoS-angreb bliver mere voldsomme i fremtiden, når 5G-tjenester og -produkter for alvor ruller ud.
Specielt i Europa er der stort fokus på dataprivacy grundet General Data Protection Regulation (GDPR). Rapporten understreger dog, at det er noget, der prioriteres højt på verdensplan.
Se også: 5G er langt mere energivenligt end 4G
AI og ML skal beskytte bedre
5G giver dog muligheder for at beskytte data bedre end 4G og 3G gjorde. Applikationer og tjenester kan udvikles til at give bedre og hurtigere informationer om privacybrud uden det rammer brugeroplevelsen. Teknikker som kunstig intelligens (AI) og maskinlæring (ML) kan man være til at højne sikkerheden.
AI og ML kan for eksempel i realtid kunne holde styre på, hvordan data opbevares, hvem der har adgang til det og sikre, at private informationer slettes øjeblikkeligt, hvis der anmodes om. For eksempel i forbindelse med GDPR.
Se også: Nyheder om 5G og sikkerhed