Huawei-chef: Europa kan blive verdensførende indenfor 6G
Selvom 5G først lige har begyndt sin udrulning i Europa, bør EU allerede nu begynde at tænke på implementeringen af 6G-teknologi, mener Director of EU Public Affairs David Harmon fra Huawei.
EU kan spille afgørende rolle for 6G-udrulningen
Det antages nemlig, at 6G vil være klar til udrulning allerede i 2029-30, og da Europa er hjemsted for nogle af verdens dygtigste ingeniører, videnskabsfolk og software-udviklere, står EU afgjort i en stærk position til at spille en afgørende rolle i udviklingen af fremtidens 6G-standarder, ” forklarer han.
Der er relativt kort tid, indtil næste generations netværk kommer, men EU står stærkt rustet til at løse de udfordringer, der ligger i teknologiens ankomst om formenligt mindre end ti år.
Se også: 5G-udrulning i Danmark
Arbejder på politisk handlingsplan
EU har nemlig allerede nu en række instrumenter, der skal imødekomme 6G – bl.a. forsknings- og innovationsprogrammet Horizon Europe, der skal hjælpe EU med at levere en politisk handlingsplan for udviklingen.
Desuden har Europa-Kommissionen og de 27 EU-medlemslande godkendt en pulje i omegnen af 900 millioner euro til initiativet ’Joint Undertaking on Smart Networks and Services’ (SNS JU). Organet bag SNS JU, der er sammensat af repræsentanter fra Europa Kommissionen og den europæiske tech-industri, følger tæt med i den europæiske forskning i 6G-teknologi, der foretages under Horizon Europe-programmet.
Ifølge David Harmon, er det dog vigtigt at det internationale samarbejde om udarbejdelse af fælles standarder for 6G bliver fremhævet i de kommende år:
”Internationalt samarbejde mellem den offentlige og private sektor og forskningsmiljøet på tværs af kloden er vitalt, hvis verden skal kunne sikre globale standarder for 6G.”
Se også: Mobiltelefoner med 5G
Videnskabsfolk og ingeniører økonomisk støtte
Han mener, at regeringer bliver nødt til at give videnskabsfolk og ingeniører økonomisk støtte, hvis vi skal opbygge et mere innovativt samfund.
”6G bliver et indgroet og centralt element i vores digitale rejse. Med sin fremadskuende politik og tilgang står EU med potentialet til at blive verdensleder indenfor udviklingen af 6G, ” konkluderer David Harmon.
Se også: Hvad kan man bruge 5G til?
Hvad kan 6G bruges til?
Selvom det er svært konkret at sige, hvad efterfølgeren til 5G kommer til at medføre, giver David Harmon alligevel et bud på, hvad denne netværksgeneration måske kan lede til ift. introduktion af nye teknologier:
”6G kan lede til ‘sansernes internet’, hologram-tilstedeværelse, automatisering i realtid, samarbejdende robotter, og et egentligt ’Internet of Everything’, ” siger han.
Se også: Nyheder om netværksteknologier