Hvilke 5G-aktier skal man købe og holde øje med?

Virksomheder, der arbejder med 5G på en eller anden måde, virker gode at investere og køber aktier i. Se her, hvilke investors.com anbefaler.

Hvilke 5G-aktier skal man købe og holde øje med?

5G er godt i gang med at rulle ud verden over og det kan give et stort boost til virksomheder, der arbejder med 5G. Det er indlysende. Spørgsmålet er så, hvilke 5G-aktier og 5G-selskaber man skal satse sine hårdt optjente penge på? Det har investors.com et bud på.

Apple er en sikker aktie i fremtiden

De fremhæver først og fremmest det, mange nok vil kalde for en no brainer, nemlig Apple. De kom med en række 5G-telefoner i efteråret, der har solgt som varmt brød. Det forventer vi fortsætter i fremtiden. Derudover kan vi også sætte vores lid til Apple-aktien mange år frem i tiden, da de både kommer med AR-briller og en opkoblet bil – det er guf for 5G-teknikken.

Apples opkoblede elbil ventes godt nok først at komme i 2024, men bliver den en succes, vil det formentlig kunne sende Apple-aktien op i endnu højere luftlag. Samtidig har Apple flere stærkt voksende cloud-tjenester, som ventes at få et endnu større boost i fremtiden, når 5G ruller ud.

Chipset-producenter til telefoner går en lys tid i møde

Derudover fremhæves også Samsung samt nogle af de helt store kinesiske mobilproducenter og virksomheder som Qualcomm, Skyworks Solutions og Qorvo.

Qorvo er et amerikansk halvlederfirma, der designer, fremstiller og leverer radiofrekvenssystemer til applikationer, der driver trådløs og bredbåndskommunikation. De fremhæves som en af de hurtigst voksende virksomheder.

Også virksomhederne Cirrus Logic og Analog Devices fremhæves som gode chipset-virksomheder i USA, mens kinesiske MediaTek også spås en god fremtid.

I følge en Barclays-rapport vil der blive solgt 525 millioner telefoner med 5G i 2021 og 700 millioner i 2022. I 2020 blev der solgt 238 millioner 5G-telefoner.

Computere med 5G-modem vokser også markant de kommende år og så er der naturligvis alle de milliarder af 5G-opkoblede enheder, der ventes at blive aktiveret verden over de næste mange år. Det er dermed en god idé at placere sine penge i en virksomhed, der producerer chipset og halvledere, der skal drives en eller anden form for opkoblet enhed.

Se også: Priser på de bedste 5G-telefoner

Netværksudstyr, infrastruktur og cloud vokser i fremtiden

Det er heller ikke en dum idé at placere sine penge i virksomheder, der arbejder med netværksudstyr og infrastruktur. For eksempel fremhæves Ericsson-aktien, der voksede med 35 procent i 2020.

5G vil også åbne op for helt nye muligheder inden for cloud-tjenester og cloud-sikkerhed. Marvell Technology, Broadcom, Intel og Texas Instruments samt Xilinx er værd at holde øje med.

Investors.com nævner ikke Microsoft som en virksomhed, man bør investere i. Microsoft har dog oplevet et kæmpe boost efter de satsede målrettet på cloud-tjenester og med 5G virker det som et sikkert sats at sætte sine penge på Microsoft i fremtiden. Amazon nævner investors.com som en sikker hest at spille på, da det bliver endnu lettere og mere sikkert at handle i fremtiden på nettet med 5G.

Se også: 5G bredbånd til de bedste priser

Augmented reality og gaming 

Virksomheder som Snap, Facebook og Alphabet med YouTube er virksomheder, der får et stort boost i fremtiden, når 5G for alvor ruller ud til telefoner. Det skyldes, at brugerne ganske enkelt kan gøre flere ting på nettet med deres mobil. For eksempel til augmented reality-tjenester.

Her forventes særligt Snap (med SnapChat) og Facebook at lukrere på kort sigt. Også live streaming af video får et boost med 5G og som verdens største videotjeneste vil YouTube lukrere på det, når der sendes mere og flere bruger længere tid på at kigge på videoerne.

5G vil også åbne op for augmented reality inden for sport og spil. Falder man derfor over en virksomhed, der arbejder inden for de områder, kan det altså også være smart at smide nogle kroner efter den slags virksomheder. Spilproducenter som Electronic Arts, Activision Blizzard og Zynga skal man holde øje med.

Se også: Hvor langt er danske teleselskaber på 5G?

Droner, sundhedssektoren og 5G-sikkerhed

Det samme gælder virksomheder, der arbejder med droner og produkter og tjenester til sundhedssektoren, for eksempel telemedicin og sundhedsmonitorering over afstand.

I takt med at 5G ruller ud med nye muligheder opstår der større behov for forbedret sikkerhed. Markedet for 5G-sikkerhed ventes at eksplodere og blive til to cifret milliardmarked i dollars de kommende år. Her fremhæves Palo Alto Networks som et firma, der kommer med nye spændende tiltag på området.

 

Skribenten af denne artikel køber og handler ikke med aktier.

Se også: Nyheder om 5G