iPhone 16e har hurtigere 5G end iPhone 16

Apples nye egenudviklede C1 5G-modem i iPhone 16e gør det overraskende godt. I USA leverer iPhone 16e en højere middeldownloadhastighed end iPhone 16.

iPhone 16e har hurtigere 5G end iPhone 16

Apples nyeste telefon, iPhone 16e, er udstyret med Apples første egenudviklede 5G-modem kaldet C1. I udlandet blev modemmet først modtaget som en nedgradering, da det ikke understøtter de høje 5G mmWave-frekvenser, men her i Europa var 5G mmWave ikke tilgængeligt i forvejen – derfor er der ikke umiddelbart tale om en nedgradering.

Faktisk tværtimod, viser en ny undersøgelse. Det viser sig nemlig, at iPhone 16e har bedre 5G-ydeevne i den virkelige verden end den normale iPhone 16.

Virksomheden Ookla, der driver tjenesten Speedtest.net, har indsamlet data fra iPhone 16- og iPhone 16e-brugere i USA. Mediandownloadhastigheden hos iPhone 16e-brugere er 217,64 Mbit/s, mens den er 210,55 Mbit/s hos iPhone 16-brugere.

Foto: Ookla

De 10 procent, der har den laveste downloadhastighed, har dog væsentligt lavere downloadhastighed på en iPhone 16e sammenlignet med en iPhone 16. Og omvendt har 10 procent af de iPhone 16-ejere med højeste downloadhader end væsentligt højere hastighed (756 Mbit/s) end iPhone 16e-ejerne (560 Mbit/s.

Tallene viser, at iPhone 16e har lavere bundniveau, mens iPhone 16 har højere topniveau, men de gennemsnitlige hastigheder er fuldstændig på niveau.

Det er også interessant, at iPhone 16e har højere uploadhastigheder end iPhone 16.

Se også: De bedste priser og tilbud på iPhone 16e

Perspektivering

Alt i alt kan du altså trygt købe en iPhone 16e, for du får samme gode 5G-netværksoplevelse som med en iPhone 16. Dertil får du længere batteritid.

iPhone 16e er en forholdsvis billig iPhone med en vejledende udsalgspris på 5.499 kr. – altså 2.000 kr. lavere end den vejledende pris på en iPhone 16. iPhone 16 er dog med tiden faldet en smule i pris. Se de aktuelle priser på iPhone 16.

Er du mere interesseret i iPhone 16e, kan du se de laveste priser på iPhone 16e.

Vil du spare mange på en iPhone? Så kan du med fordel vælge en brugt iPhone, hvor der er mange penge at spare.

Se også: Læs mere om 5G-teknologien