LG tester ultrahurtig 6G med frekvens på op til 175 GHz
Over hele verden er teleselskaber fortsat i fuld gang med at udrulle 5G-teknologi – og selv om 5G-teknologien fortsat er under udvikling, forskes der allerede massivt i 6G, der skal følge efter.
Ved konferencen IEEE ICC 2022 viste LG for nylig sit foreløbige bud på fremtidens 6G-teknologi, herunder såkaldte full duplex-overførelses- og modtageteknologier.
Læs også: Hvor langt er teleselskaberne nået med udrulningen af 5G?
Tester 6G med en frekvens på 155-175 GHz
Der blev også vist en effektforstærkerenhed til trådløs overførsel og modtagelse af radiofrekvenser i terahertz-frekvensområdet. Den skal forsøge at løse en af de helt store udfordringer, der er ved 6G-teknologi – at opretholde et stabilt signal. Som det er nu, opleves der nemlig et markant tabt af effekt under overførsel af data mellem antenner.
Med den nye effektforstærkerenhed fremviste LG, at det er muligt at operere i et frekvensområde på 155-175 GHz. Overførsel af data ved de høje frekvenser blev gennemført udenfor med 100 meters afstand.
Værdi | SI-symbol | Navn |
101 Hz | daHz | decahertz |
102 Hz | hHz | hectohertz |
103 Hz | kHz | kilohertz |
106 Hz | MHz | megahertz |
109 Hz | GHz | gigahertz |
1012 Hz | THz | terahertz |
1015 Hz | PHz | petahertz |
1018 Hz | EHz | exahertz |
1021 Hz | ZHz | zettahertz |
1024 Hz | YHz | yottahertz |
Terahertz-området er et frekvensområde på det elektromagnetiske spektrum, som ligger i frekvensområdet 100 GHz og 10 THz (10.000 GHz). Det er altså væsentligt højere end 5G mmWave-frekvenser, som er i området 24-100 GHz. I Danmark og det meste af Europa benyttes eksempelvis 26 GHz til 5G mmWave.
Faktisk er 6G-teknologien så ny, at der teknisk set slet ikke eksisterer ægte ’6G’ endnu, men blot terahertz-radioteknologi. Det skyldes, at der endnu ikke er blevet defineret en fælles 6G-standard ligesom med 5G. LG og virksomhedens samarbejdspartnere forventer at færdiggøre sin forskning og udvikling i 6G-teknologi allerede i 2024, og det er LG’s forventning, at 6G kan blive kommercialiseret i 2029.
Læs også: Nyheder om 5G