Disse smartphones har den bedste 5G-understøttelse
5G er ikke bare 5G. Teknologien kan anvendes på mange forskellige måder, både i smartphones, i routere og i virksomheder med private 5G-net. Og vi har stadig kun set den tidlige begyndelse af 5G-teknologiens potentiale.
Men selv i en smartphone er 5G ikke bare 5G. Der er rigtig stor forskel på, hvor god understøttelse af 5G der er i forskellige smartphones. Det hænger sammen med, at forskellige telefoner kommer med forskellige chips, som er udstyret med forskellige modem. Og netop valget af modem afgør, hvilke netværksfrekvenser en given telefon understøtter.
Se også: Alle smartphones og routere med 5G
De bedste 5G-smartphones – foråret 2022
Om du køber en smartphone fra Apple, Samsung eller Xiaomi, og om det er en flagskibstelefon eller en budgetvenlig mobil, har alt sammen indflydelse på, hvor mange 5G-frekvenser telefonen understøtter og i sidste nede også hvor god en 5G-oplevelse man får med telefonen.
Antallet af 5G-frekvenser er en af de væsentligste parametre, der afgør 5G-oplevelsen. Uden understøttelse af de rette 5G-frekvenser, er der ganske enkelt ikke nogen 5G-opkobling på telefonen. I Danmark bliver 700 MHz (bånd n28) og 1.800 MHz (n3) brugt til såkaldt fladedækning, mens der i de fleste større byer er udrullet det højere og hurtigere 3.500 MHz-frekvensbånd (bånd n78). I København finder man det lynhurtige 5G mmWave (26 GHz), men ingen telefoner understøtter endnu det frekvensbånd i Danmark.
En række øvrige frekvenser er også understøttet af de danske teleselskaber. Du kan få det fulde overblik over alle 5G-telefoner og deres understøttelse af de danske teleselskabers 5G-net her.
Apple iPhone 13, 13 mini, 13 Pro Max, 13 Pro Max og SE (2022)
iPhone 13-serien fra september 2021 og iPhone SE (2022) fra marts 2022 understøtter 19 forskellige 5G-frekvensbånd – flest af alle for tiden.
600 MHz (n71) 700 MHz (n12) 700 MHz (n14) 700 MHz (n28) 800 MHz (n20) 850 MHz (n5) 900 MHz (n8) 1.700 MHz (n66) 1.800 MHz (n3) 1.900 MHz (n2) |
1.900 MHz (n25) 2.100 MHz (n1) 2.300 MHz (n30) 2.300 MHz (n40) 2.500 MHz (n41) 2.600 MHz (n7) 2.600 MHz (n38) 3.500 MHz (n48) 3.500 MHz (n78) 3.700 MHz (n77) |
Google Pixel 6 og Pixel 6 Pro
Google Pixel 6-serien fra oktober 2021 understøtter 19 forskellige 5G-frekvensbånd – lige så mange som iPhone 13-serien, men to af båndene er forskellige.
600 MHz (n71) 700 MHz (n12) 700 MHz (n28) 800 MHz (n20) 850 MHz (n5) 900 MHz (n8) 1.700 MHz (n66) 1.800 MHz (n3) 1.900 MHz (n2) 1.900 MHz (n25) |
2.100 MHz (n1) 2.300 MHz (n30) 2.300 MHz (n40) 2.500 MHz (n41) 2.600 MHz (n38) 3.500 MHz (n48) 3.500 MHz (n78) 3.700 MHz (n77) 4.700 MHz (n79) |
ASUS ROG Phone 5, 5 Pro og 5 Ultimate
ASUS ROG Pone 5-serien fra april 2021 understøtter 18 forskellige 5G-frekvensbånd.
600 MHz (n71) 700 MHz (n12) 700 MHz (n28) 800 MHz (n20) 850 MHz (n5) 900 MHz (n8) 1.700 MHz (n66) 1.800 MHz (n3) 1.900 MHz (n2) |
1.900 MHz (n25) 2.100 MHz (n1) 2.300 MHz (n40) 2.500 MHz (n41) 2.600 MHz (n7) 2.600 MHz (n38) 3.500 MHz (n78) 3.700 MHz (n77) 4.700 MHz (n79) |
Samsung Galaxy S22, S22+ og S22 Ultra
Samsung Galaxy S22-serien fra februar 2022 understøtter 17 forskellige 5G-bånd.
700 MHz (n12) 700 MHz (n28) 800 MHz (n20) 850 MHz (n5) 900 MHz (n8) 1.500 MHz (n75) 1.700 MHz (n66) 1.800 MHz (n3) 1.900 MHz (n2) |
1.900 MHz (n25) 2.100 MHz (n1) 2.300 MHz (n40) 2.500 MHz (n41) 2.600 MHz (n7) 2.600 MHz (n38) 3.500 MHz (n78) 3.700 MHz (n77) |
Apple iPhone 12, 12 mini, 12 Pro Max og 12 Pro Max
700 MHz (n12) 700 MHz (n28) 800 MHz (n20) 850 MHz (n5) 900 MHz (n8) 1.700 MHz (n66) 1.800 MHz (n3) 1.900 MHz (n2) 1.900 MHz (n25) |
2.100 MHz (n1) 2.300 MHz (n40) 2.500 MHz (n41) 2.600 MHz (n7) 2.600 MHz (n38) 3.500 MHz (n78) 3.700 MHz (n77) 4.700 MHz (n79) |
Samsung Galaxy S21, S21+, S21 Ultra, S21 FE, Z Fold 3 og Z Flip 3
Xiaomi 11T, 11T Pro, Mi 11 Lite, Poco M4 Pro og Redmi Note 11 Pro
motorola edge 20 lite, edge 30 pro og moto g71
OnePlus 9 Pro
En lang række smartphones fra Samsung, Xiaomi, motorola og OnePlus er fælles om at understøtte de samme 13 5G-frekvensbånd.
700 MHz (n28) 800 MHz (n20) 850 MHz (n5) 900 MHz (n8) 1.700 MHz (n66) 1.800 MHz (n3) 2.100 MHz (n1) |
2.300 MHz (n40) 2.500 MHz (n41) 2.600 MHz (n7) 2.600 MHz (n38) 3.500 MHz (n78) 3.700 MHz (n77) |
Antallet af frekvenser er ikke alt
Nu er du altså knivskarp på, hvilke telefoner der understøtter flest 5G-frekvenser. Det har den klare fordel, at hvis du bevæger dig ud for Danmarks grænser, hvor alle frekvenserne er understøttet nærmest uanset telefon, så kan du forvente bedre 5G-dækning i lande, hvor andre frekvenser bruges end i Danmark.
Ud over antallet af frekvenser er det også afgørende, hvor god signalstyrke modemmet i telefonen kan opnå. Her har iPhones i lang tid vist sig at være de telefoner, som i Danmark opnår de højeste hastighedstest i den populære hastighedstest Speedtest.net fra Ookla. Vil du have den ultimative 5G-oplevelse på mobilen, bør du altså gå efter en iPhone 13 eller iPhone SE (2022) for tiden.