3 har opgraderet 25 procent af netværket til 5G
Inden jul rammer 3, det de selv kalder en milepæl i udrulningen af 5G. 25 procent af alle selskabets master vil nemlig være udstyret med 5G. oplyser selvskabet i en meddelelse. Samtidig er de også kommet i mål med samme tal for opgradering af 4G-netværket.
Derudover vil teleselskabet inden årets udgang have etableret i omegnen af 100 helt nye master med planer om 1 000 nye master i alt. Flere master betyder bedre dækning, samt bedre og hurtigere internet, som 3 påpeger.
En stor del af masterne har rigtig 5G
”I 2021 har vi virkelig arbejdet på højtryk med at opgradere vores mastepositioner til 5G i hele Danmark. 25 procent af alle master er nu opgraderet, og en stor del af dem er aktive med det superhurtige C-bånd, der benytter (3 500 MHZ-frekvensbåndet. Vi glæder os rigtig meget til at fortsætte arbejdet i 2022 og vise kunderne, hvor hurtigt 5G kan være,” siger netværksdirektør hos 3, Kim Christensen.
Opgraderingen betyder, at der hvor C-båndet – også kendt som det superhurtige og ’rigtige’ 5G – er aktiveret, kan kunderne opleve virkelig høje hastigheder, helt op i Gbit-størrelsen.
Se også: Mobilt bredbånd med 5G
Opgraderer også 4G-netværket
Som en del af opgraderingen af alle master, opgraderer 3 samtidig sit 4G-netværk. Her fordobler man kapaciteten for yderligere at styrke netværket og sikre den gode oplevelse, mens vi som samfund udbygger 5G-netværket.
Planen er at tilbyde 5G samt opgraderet 4G i hele Danmark i løbet af 2022.
I dag er TDC Net, som YouSee og Telmore blandt andet benytter længst fremme på 5G. De har i over et år haft det, man kan kalde landsdækkende 5G og dækket over 90 procent af Danmark med 5G. Det kunne de meddele tilbage i december 2020. Dengang var det dog ikke ægte 5G, men det man kalder for sub6-5G. Det er grundlæggende en hurtigere variant af 4G, men langt fra de Gbit-hastigheder, som alle går og venter på.
TDC Net har siden ikke oplyst, hvordan det går med udrulningen af ægte 5G, det såkaldte mmWave-5G.
Se også: Nyheder om 3