5G mmWave vil være næsten ikkeeksisterende i udviklingslande

5G mmWave giver lynhurtigt mobilnet og vil gøre det muligt at bruge 5G-teknologi til helt nye formål, for eksempel smarte byer (smart cities), smarte fabrikker og AR/VR.

Men 5G mmWave lider også under at have en dårlig rækkevidde og lav gennemtrængningsevne. Det gør det dyrt at implementere, fordi 5G mmWave kræver flere antenner end ‘almindelig’ 5G for at dække et område.

5G mmWave giver økonomisk ikke mening i udviklingslande

Netop disse ulemper gør 5G mmWave til det klare andetvalg, når udviklingslande ruller 5G-teknologi ud. Sådan lyder det fra rådgivningsvirksomheden ABI Research.

Ifølge firmaets nyeste prognose vil hele 90 procent af alle 5G-antenner i udviklingslandene nemlig understøtte en kombination af frekvenser under 6 GHz (også kendt som sub-6-GHz) i 2026. Kun en lille del på omkring 10 procent vil understøtte de hurtigere mmWave-frekvensbånd.

“5G mmWave vil spille en rolle i by- og forstadsområder i de udviklede lande og måske i kommercielle forretningsområder i udviklingslande, men realiteten er, at teleselskaber i udviklingslande vil få brug for dæknings- og kapacitetsegenskaberne i sub-6 GHz-båndene til 5G. Ikke alene har sub-6 GHz-båndet tilstrækkelig kapacitet til at følge med efterspørgslen, men det kan også forplante sig over en længere afstand og bliver ikke svækket af regn,” siger Dean Tan, der er forskningsanalytiker hos ABI Research.

Hvert tredje udviklingsland har mmWave i 2023

Det betyder dog ikke, at landene fuldstændig fravælger 5G mmWave. I en undersøgelse af 32 udviklingslande, som ABI Research har foretaget, vil mindst 50 procent af landene have tildelt 5G-spektrum i de lave frekvensbånd på under 1 GHz i 2023. Cirka 87 procent af landene vil have tildelt de midterste bånd (1 GHz til 6 GHz), mens det vil være henholdsvis 34 og 12 procent for henholdsvis 26 GHz- og 28 GHz-båndene.

Men som de indledende tal viste, vil der altså ikke blive særlig mange 5G mmWave-antenner sammenlignet med de antenner, der kører på lavere frekvenser.

Hvilke lande er udviklingslande? Der findes mange opgørelser over udviklingslande. Herunder ses de lande, der oftest refereres til, når begrebet anvendes: Brasilien, Bulgarien, Chile, Colombia, De Forenede Arabiske Emirater, Egypten, Filippinerne, Grækenland, Indien, Indonesien, Kina, Kuwait, Malaysia, Marokko, Mexico, Pakistan, Peru, Polen, Qatar, Rumænien, Rusland, Saudi-Arabien, Sydafrika, Taiwan, Thailand, Tjekkiet, Tyrkiet, Ukraine og Ungarn.

I udviklingslandene er det ifølge ABI Research vigtigt, at mobilproducenterne holder priserne på enhederne nede på omkring 100 dollar (660 kroner). I den prisklasse er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at understøtte de høje 5G-frekvenser – og når en stor del af forbrugernes telefoner i disse lande ikke understøtter teknologien, er det en dårlig investering for mobiloperatører at prioritere 5G mmWave-antenner højt. Den gennemsnitlige abonnementspris i disse lande også er meget lav, hvilket gør det svært at tjene investeringen hjem igen.

Modsat mmWave har de lavere 5G-frekvenser den fordel, at de kan trænge gennem langt større forhindringer og opnå væsentligt større rækkevidde. Det gør de lavere frekvenser såsom 3,5 GHz velegnet til både IoT-enheder og Fixed Wireless Acces (FWA), som kaldes trådløs fiber eller blot mobilt 5G-bredbånd.

5G mmWave-udvikling i Europa

Det er ikke kun i udviklingslandene, at 5G mmWave ikke prioriteres højt. Også i Europa er det svært at finde 5G mmWave-netværk. Italien er det eneste land i Europa, hvor der indtil videre er mmWave at finde. I Danmark har teleselskaberne travlt med at udrulle 5G mmWave. I første omgang udrulles 5G mmWave de fleste steder i små områder – typisk erhvervsområder, hvor der er særlige behov, som teknologien kan dække.

Læs også: Nyheder om 5G-teknologi