5G kan være dårligt for miljøet mener Frankrigs Klimaråd
Ifølge Frankrigs Klimaråd kan udrulningen af 5G-nettet betyde en stigning i drivhuseffekten hen over de næste ti år. Rapporten fra den uafhængige rådgivningsenhed, der er bestilt af det franske senat, viser, at 5G-udrulningen i Frankrig kan resultere i mellem 2,7 og 6,7 millioner tons CO2-udslip frem til 2030.
5G vil øge CO2-udslip markant
Det er en kraftig stigning i forhold til teknologisektorens nuværende totale miljøpåvirkning, der er på omkring 15 millioner tons CO2.
Den største årsag til stigningen er produktionen af de mange komponenter til 5G-infrastrukturen og de nye enheder, der bliver produceret til at udnytte 5G-nettet. De enheder benytter råmateriale, der skal udvindes og det skaber CO2-udslip.
Se også: Muligheder med 5G
Heftig modstand mod 5G
Hidtil har modstanden mod udrulningen af 5G og opstillingen af tårne handlet om sundhedsspørgsmål. Kritikerne har påstået, at signalerne er farlige på mennesker, selvom undersøgelser fra videnskabelig side vise, at det ikke er tilfældet.
Visse konspirationsteorier på internettet går også på, at 5G har forårsaget Covid-19-pandemien, også dette uden bevisførelse naturligvis.
5G er blevet et yderst kontroversielt emne i Frankrig i en sådan grad, at en gruppe fra det yderste venstre og Grønne medlemmer af det franske parlament tilbage i september bad om en udsættelse af 5G-udrulningen.
Som svar har den franske præsident Emmanuel Macron forstærket sin indsats for at rulle 5G ud i landet med en tilhørende kommentar om, at kritikerne lever efter Amish-modellen, der ønsker olielampen tilbage. ”Vi kommer til at forklare, debattere og få en ende på alle de falske idéer, men ja, Frankrig kommer til skifte til 5G,” sagde han ved et tech-event i Paris i september.
Se også: Er 5G farligt?
Finder på ting der alligevel vil få CO2 til at øge
Kritikere siger, at Klimatrådets rapport skyder med spredehagl for at finde frem til hændelser, der kan ske hvad enten 5G-nettet rulles ud eller ej. For eksempel medregnes udslip, der stammer fra produktionen af 5G-kompatible smartphones og konstruktionen af infrastruktur og datacentre.
Også en forventet øgning i elforbrug regnes med, idet man forventer en stigning i brugen af internet som et resultat af de højere hastigheder.
I rapporten findes der anbefalinger til, hvordan man kan begrænse 5G’s påvirkning af klimaet. EU skulle for eksempel kunne sætte strengere krav på energiforbruget for elektroniske enheder og for den infrastruktur, internettet kører på, står der i rapporten.
Samtidig er det værd at hæfte sig ved, at 5G-netværkene er mere strømoptimerede end tidligere netværk.
Se også: Nyheder om 5G