Disse telefoner er klar til 5G (oktober 2020)

Smartphones skal være optimeret til de enkelte teleselskabers 5G-netværk, før de virker. Se hvilke mobiler, der er "5G-ready" - eller klar til 3, Telia og TDCs 5G-netværk.

Disse telefoner er klar til 5G (oktober 2020)

5G er så småt ved at rulle ud i Danmark. Men for at du kan få glæde af 5G, er det ikke kun teleselskaberne, der skal have rullet 5G-antenner ud i nærheden af dig.

Du skal også have et abonnement, der giver adgang til 5G, ligesom du skal have en nyere smartphone, der understøtter det eller de 5G-frekvensbånd, som dit teleselskab anvender. Det alene er relativt mange ting, som den gennemsnitlige forbruger skal forholde sig til.

Men der er endnu en ting, som afgør, om man kan koble sig på 5G-nettet. Hver enkel 5G-smartphone skal nemlig optimeres og godkendes til hvert enkelt 5G-netværk, før du kan forbinde til antennerne med de lynhurtige hastigheder og lave responstider.

Det betyder, at du snildt kan risikere at købe en 5G-smartphone fra eksempelvis Xiaomi, som på papiret understøtter de rigtige frekvensbånd, men som alligevel ikke vil koble sig på eksempelvis TDCs 5G-netværk, fordi enheden endnu ikke er blevet godkendt.

Det er både teleselskaberne og de enkelte producenter, der har interesse i at parre hver 5G-mobil med hvert 5G-net her i starten. Teleselskaberne vil gerne sikre, at deres netværk fungerer korrekt med de forskellige mobiler. Mobilproducenterne vil også gerne sikre sig, at deres flagskibe og øvrige 5G-telefoner fungerer efter hensigten på de længe ventede 5G-netværk.

På et eller andet tidspunkt – det kan være måneder eller måske et år ude i fremtiden – vil 5G-teknologien være gennemprøvet tilstrækkeligt til, at der ikke længere er behov for at godkende hver model, der kommer på markedet.

Læs også: Opdateret liste over alle telefoner, der understøtter 5G

5G-ready telefoner i Danmark

De danske teleselskaber har de seneste måneder offentliggjort lister over de smartphones, der er ”5G-ready”, og hvilke der snart vil blive klar til 5G. Listen vil løbende blive udvidet i takt med at producenterne lancerer nye modeller, og i takt med at alle danske teleselskaber åbner deres 5G-netværk.

Nedenfor kan du se, hvilke 5G-telefoner der i oktober 2020 er 5G-ready.

Bemærk: For at gøre forvirringen større viser det sig, at teleselskaberne forstår formuleringen “5G-ready” forskelligt. Hos TDC er det telefoner, der er testet og godkendt til deres 5G-netværk. Det er ikke tilfældet hos Telia. Hos Telia er “5G-ready” telefoner, som understøtter frekvensbåndene, men som endnu ikke er blevet testet og godkendt. Det er de i gang med at blive.

Smartphone Klar til 5G?
3 TDC Telia
Telenor
Huawei CPE Pro 2 5G-router
Uvist Ja Nej
Huawei P40 5G Uvist Ja Nej
Huawei P40 Pro 5G Nej Ja Ja
Huawei P40 lite 5G Nej Ja Nej
motorola edge Ja Ja Ja
motorola edge plus Uvist Nej Ja
motorola moto g 5g plus
Uvist Nej Ja
Nokia 8.3 5G
Uvist Ja Nej
OnePlus 8 Nej Ja (snart) Ja
OnePlus 8 Pro Nej Ja (snart) Ja
OnePlus Nord Ja Ja (ul­ti­mo ok­tob­er) Ja
Samsung Galaxy A51 5G Uvist Ja (700 MHz ikke under­støt­tet) Nej
Samsung Galaxy S20 5G Ja Ja Ja
Samsung Galaxy S20 FE 5G Ja Ja (me­di­o ok­tob­er) Ja
Samsung Galaxy S20+ 5G Ja Ja Ja
Samsung Galaxy S20 5G Ja Ja Ja
Samsung Galaxy S20+ 5G Ja Ja Ja
Samsung Galaxy S20 Ultra 5G Ja Ja Ja
Samsung Galaxy S20 FE 5G Ja Ja Ja
Samsung Galaxy Note 20 5G Ja Ja (snart) Ja
Samsung Galaxy Note 20 Ultra 5G Ja Ja (snart) Ja
Samsung Galaxy Z Flip 5G Uvist Ja Ja
Samsung Galaxy Z Fold 2
Uvist Ja Ja
Sony Xperia 1 II Uvist Ja Ja
Sony Xperia 5 II Ja Ja (medio oktober) Nej